Bekendtgørelse af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 59
§ 59. Finansiel Stabilitet kan anvende Afviklingsformuen, når det er nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne i overensstemmelse med denne lov, til at
-
garantere aktiver og forpligtelser i virksomheden eller enheden under afvikling, dens dattervirksomheder, et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab,
-
yde lån til virksomheden eller enheden under afvikling, dens dattervirksomheder, et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab,
-
købe aktiver i virksomheden eller enheden under afvikling,
-
yde kapitalindskud til et broinstitut og et porteføljeadministrationsselskab,
-
udbetale kompensation til kapitalejere eller kreditorer i overensstemmelse med § 49,
-
yde et bidrag til virksomheden eller enheden under afvikling undtagen et realkreditinstitut i stedet for nedskrivningen eller konverteringen af visse kreditorers forpligtelser, når bail-in anvendes og visse kreditorer er blevet helt eller delvis udelukket fra bail-in i overensstemmelse med § 25, stk. 4,
-
yde et bidrag til virksomheden eller enheden under afvikling undtagen realkreditinstitutter i medfør af § 26, stk. 4, eller
-
iværksætte enhver kombination af de i nr. 1-7 omhandlede foranstaltninger.
Stk. 2. I tilfælde af afvikling af en grænseoverskridende koncern udarbejder Finansiel Stabilitet og de involverede afviklingsmyndigheder en finansieringsplan, der fastlægger fordelingen af bidragene fra afviklingsformuerne i hvert land.
Stk. 3. Afviklingsformuens betaling i medfør af § 26 ud over det beløb, der er til rådighed i Afviklingsformuen, må højst udgøre det beløb, der kan opkræves gennem ekstraordinære bidrag, jf. § 58, stk. 4, 1. og 2. pkt., inden for en periode på 3 år. Finansiering herudover skal ske i medfør af § 58, stk. 5.
Stk. 4. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kan Finansiel Stabilitet via Afviklingsformuen efter anmodning yde lån til andre landes finansieringsordninger efter erhvervs- og vækstministerens godkendelse.
Kilde: Retsinformation.dk