Almenboligloven § 153
§ 153. Fondens vedtægter skal godkendes af transport-, bygnings- og boligministeren.
Stk. 2. Fondens årsregnskab skal indeholde regnskaber for hver af fondens to afdelinger, jf. § 151 d.
Stk. 3. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til transport-, bygnings- og boligministeren.
Stk. 4. Fondens regnskaber revideres af en godkendt revisor, der udpeges af transport-, bygnings- og boligministeren efter indstilling fra fonden.
Stk. 5. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab indsendes bestyrelsens beretning for fondens virksomhed og indvundne erfaringer i det forløbne regnskabsår til transport-, bygnings- og boligministeren.
Stk. 6. Fonden skal på forlangende give transport-, bygnings- og boligministeren enhver oplysning om fondens virksomhed.
Kilde: Retsinformation.dk