Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 21

§ 21. Loven træder i kraft den 1. juli 2011 og har virkning for ansøgninger om godtgørelse og tilskud til befordring, der modtages efter lovens ikrafttræden, og som vedrører deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 8. juni 2009, ophæves. Loven finder dog anvendelse på godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er påbegyndt før den 1. juli 2011.


Lov nr. 703 af 25. juni 2010 (Nedsættelse af dagpengeperioden)17) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010.

Stk. 2. En person, som før lovens ikrafttræden har påbegyndt en dagpengeperiode, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., bevarer retten til dagpenge efter de hidtil gældende regler, dog højst i sammenlagt 2 år efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 1540 af 21. december 2010 (Afskaffelse af feriedagpenge til dimittender m.fl., afvikling af statsligt tilskud til ATP-bidrag af efterløn og fleksydelse m.v.)18) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 1, nr. 11-13, træder i kraft den 1. maj 2011.

Stk. 3. § 1, nr. 14-16, og § 3 træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 4. (Udelades)

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1-6, og § 619).

§ 6

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om opgørelse og medregning af perioder med arbejde og indtægt, som ligger forud for den 1. januar 2008, ved afgørelse om et medlems rettigheder og forpligtelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved § 1 i lov nr. 118 af 17. februar 2009 og ved § 1, nr. 1-6, og § 2 i nærværende lov.


Lov nr. 1602 af 22. december 2010 (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.)20) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. Loven har virkning for udgifter til tilbud, ydelser og aktiviteter m.v., der vedrører perioder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Uanset § 82 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 3 og 4, bidrager kommunerne ikke til finansieringen af dagpenge og uddannelsesydelse for de sammenlagt første 12 uger i 2011 og 8 uger i 2012. I disse perioder finder § 85 c, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 5 og 6, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4-6. (Udelades)


Lov nr. 1365 af 28. december 2011 (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.)21) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 14, træder i kraft den 1. januar 2013 og finder anvendelse for personer, der tilmelder sig efterlønsordningen den 1. januar 2013 eller senere.

Stk. 3. For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen efter de regler, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december 2006 om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).

Stk. 4. §§ 3 og 4 finder anvendelse for tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, jf. dog stk. 5. For tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007, finder de før den 1. juli 2009 gældende regler anvendelse.

Stk. 5. For tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, finder de før den 1. juli 2009 gældende regler fortsat anvendelse, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov om tjenestemandspension, og denne ansættelse er sket inden den 1. januar 2007.

§ 6

Stk. 1. En person, som har indbetalt efterlønsbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage efter § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til at få efterlønsbidraget udbetalt kontant. Det er en betingelse for udbetaling, at

  1. personen ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

  2. personen skriftligt fravælger efterlønsordningen og

  3. arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 2. april 2012 til og med den 1. oktober 2012.

Stk. 2. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 3. Ved opgørelse af beløbet, jf. stk. 1, finder § 77 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsvarende anvendelse. Beløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse i 2012.

Stk. 4. Efterlønsbidrag, som er betalt for en periode til og med den 15. maj 2011, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales kontant efter stk. 1. Bidrag, der er indbetalt for en periode efter den 15. maj 2011, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dog skal der svares en afgift på 30 pct. af udbetalingen efter stk. 1. Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. §§ 79 og 81 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Arbejdsløshedskassen skal informere de personer, som arbejdsløshedskassen har registreret med indbetalte bidrag, om ændringerne i efterlønsordningen, jf. denne lovs § 1, nr. 2 og 4-7, og om muligheden for at få bidraget udbetalt efter denne bestemmelse og konsekvenserne heraf.

Stk. 7. Arbejdsløshedskassen er herudover kun forpligtet til at give individuel vejledning om konsekvenserne ved udbetaling efter stk. 1 til de personer, der udtrykkeligt anmoder arbejdsløshedskassen herom.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om ansøgning om udbetaling af bidraget efter denne bestemmelse.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om arbejdsløshedskassernes vejledning efter denne bestemmelse, herunder om arbejdsløshedskassernes dokumentation for vejledningen.


Lov nr. 152 af 28. februar 2012 (Forenkling af reglerne om optagelse og overflytning samt afskaffelse af kombinationsforsikring og uddannelsesydelse m.v.)22) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

Loven træder i kraft den 5. marts 2012.

§ 6

Stk. 1. Personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er kombinationsforsikrede, fortsætter som fuldtidsforsikrede medlemmer af arbejdsløshedskassen. Perioder som kombinationsforsikret kan fortsat medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskrav og ved beregning af dagpenge- og efterlønssats.

Stk. 2. Personer, som den 1. maj 2011 eller senere har fået beregnet en dagpenge- eller efterlønssats efter § 49, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan indtil udgangen af 2012 anmode om at få foretaget en ny opgørelse af det beregningsgrundlag, der har dannet grundlag for den hidtidige satsberegning. Opgørelsen af beregningsgrundlaget skal ske efter § 49, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved nærværende lovs § 1, nr. 4. Den nyberegnede sats har virkning for ydelser, der er beregnet efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Personer, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager uddannelsesydelse efter de hidtil gældende regler, indtil uddannelsesforløbet er afsluttet. I disse tilfælde finder de hidtil gældende regler for uddannelsesydelse anvendelse, herunder reglerne om indbetaling af ATP-bidrag, arbejdsløshedskassernes ret til refusion og kommunernes medfinansiering af uddannelsesydelsen m.v.


Lov nr. 153 af 28. februar 2012 (Forenkling af beskæftigelsesindsatsen m.v.)23) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Loven træder i kraft den 5. marts 2012.

§ 9

Stk. 1. (Udelades)

Stk. 2. Lovens § 5, nr. 3 og 4, har virkning for alle sager om karantæne eller bortfald af retten til dagpenge, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før lovens ikrafttræden.


Lov nr. 267 af 27. marts 2012 (Midlertidig forlængelse af dagpengeperioden og ret til ferie for modtagere af kontanthjælp og særlig ydelse m.v.)24) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. april 2012.

§ 6

Stk. 1-2. (Udelades)

Stk. 3. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2012 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2012, der følger af denne lovs § 1, nr. 2.

Stk. 4. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 3 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren.


Lov nr. 922 af 18. september 2012 (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension)25) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende26).

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomstsåret 2013, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. For skattepligtige med bagudforskudt indkomstår 2013 har §§ 1-9 virkning fra og med indkomståret 2014, jf. dog 2. pkt. De pågældende kan med virkning for indkomståret 2013 foretage indskud som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., fra og med den 1. januar 2013. For sådanne indskud har §§ 1-9 virkning fra og med indkomståret 2013.

Stk. 4. For indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, og som medregnes under beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, finder pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og § 29 A, stk. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010 fortsat anvendelse, i det omfang der er tale om obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012. 1. pkt. gælder til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016.

Stk. 5. Ved overførsel eller konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, og § 29 A, stk. 1, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 19, henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 24, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 33, betales i 2013 en afgift på 37,3 pct. Ved beregning af afgift som nævnt i 1. pkt. for en ordning, hvortil der efter pensionsbeskatningslovens § 41 den 14. august 2012 eller senere er overført beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, dog på den del af overførslen, der hidrører fra det fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond overførte beløb. Ved overførsler eller konverteringer i 2013 omfattet af pensionsbeskatningslovens § 26 A udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 1, 1. pkt., for den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979 23,31 pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5.

Stk. 6. Ved udbetaling i 2013 fra kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 1-8, og § 27 og supplerende engangsydelser som nævnt i § 29 A, stk. 1, betales en afgift på 37,3 pct. Ved beregning af afgift som nævnt i 1. pkt. for en ordning, hvortil der efter pensionsbeskatningslovens § 41 den 14. august 2012 eller senere er overført beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, dog på den del af udbetalingen, der hidrører fra det overførte beløb. Af den del af udbetalingen i 2013 af kapitalpension, der vedrører den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 1, 1. pkt., 23,31 pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5. Ved udbetaling i 2013 fra kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af §§ 25 og 27, og af supplerende engangsydelse, der ikke omfattes af § 29 A, betales en afgift på 49,84 pct. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften som nævnt i 4. pkt. 37,3 pct.

Stk. 7. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant og ved andre dispositioner m.v. i 2013, der medfører, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, betales en afgift på 49,84 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice el.lign., jf. dog pensionsbeskatningslovens § 30 B.

Stk. 8. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2013 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2013, der følger af ændringen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8.

Stk. 9. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 8 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2013, der foreligger pr. 1. maj 2015.


Lov nr. 928 af 18. september 2012 (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister)27) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2-3. (Udelades)


Lov nr. 1346 af 21. december 2012 (Midlertidig ændring af kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp)28) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2013.


Lov nr. 1379 af 23. december 2012 (Ret til seniorjob til medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1957)29) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne skal inden udgangen af januar 2013 orientere medlemmer, hvis dagpengeperiode er udløbet i 2012, og som er omfattet af § 1, stk. 2 og 3, i lov om seniorjob som affattet ved § 1, nr. 1, om muligheden for at anmode bopælskommunen om et seniorjob.

Stk. 3. Medlemmer, der er omfattet af § 1, nr. 1, og hvis dagpengeperiode er udløbet i 2012, kan anmode bopælskommunen om et seniorjob senest inden udgangen af marts 2013.

Stk. 4. Arbejdsløshedskassen skal orientere de personer, som har meldt sig ud af arbejdsløshedskassen, jf. § 1, stk. 3, i lov om seniorjob som affattet ved § 1, nr. 1, om muligheden for at melde sig ind i arbejdsløshedskassen igen for at kunne anmode bopælskommunen om et seniorjob senest inden udgangen af marts 2013.

Stk. 5. Medlemmer, som er i ordinær beskæftigelse i den i stk. 3 og 4 omtalte ansøgningsperiode, kan anmode bopælskommunen om seniorjob indtil 2 måneder efter ophøret i den ordinære beskæftigelse.

Stk. 6. Kommunen kan give dispensation fra fristen i stk. 3 og 4 til personer, som anmoder kommunen herom senest den 30. juni 2013. Det er en betingelse for dispensation, at det skyldes forhold i arbejdsløshedskassen, at personen ikke har ansøgt om seniorjob inden udløb af fristen.


Lov nr. 1380 af 23. december 2012 (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.)30) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 21

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og 8.

Stk. 2-8. (Udelades)


Lov nr. 1458 af 17. december 2013 (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)31) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

§ 3

Stk. 1. § 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, der nåede folkepensionsalderen i februar 2012. For et medlem, der nåede folkepensionsalderen i februar 2012 og fik udbetalt 11 præmieportioner, skal arbejdsløshedskassen behandle medlemmets ansøgning om skattefri præmie på ny.

Stk. 2. En præmieportion efter stk. 1 opgøres på grundlag af dagpengenes højeste beløb i 2012.


Lov nr. 1610 af 26. december 2013 (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.)32) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. december 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-3. (Udelades)


Lov nr. 720 af 25. juni 2014 (Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.)33) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. § 1, nr. 1, 3-18, 31-39 og 41-58, § 2, nr. 31, § 4, nr. 1, 2, 4, 10, 12 og 14, og §§ 5 og 11 træder i kraft den 5. januar 2015.


Lov nr. 722 af 25. juni 2014 (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.)34) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-3. (Udelades)


Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.35) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Kilde: Retsinformation.dk