Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 19 b

§ 19 b. Yder en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter som nævnt i bilag 1, nr. 3, investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag, jf. § 19 a, eller udøver forvalteren skønsmæssig porteføljepleje, må forvalteren ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til forvalterens kunder. Modtager forvalteren sådanne provisioner m.v. som nævnt i 1. pkt., skal de hurtigst muligt videregives til kunden. 1. pkt. gælder ikke naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke kan forhindre forvalteren i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse. Sådanne naturalieydelser skal oplyses tydeligt til kunden.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser der er omfattet af stk. 1, 3. og 4. pkt., og om krav til forvalterens håndtering af modtagne gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne.

Aflønning

Kilde: Retsinformation.dk