← Lægemiddelloven

§ Lægemiddelloven · kapitel 20 af 32

Kapitel 4 – Lægemidlers kvalitet

LBK nr 99 af 16/01/2018

§ 51. Et lægemiddel, herunder dets emballage, samt mellemprodukter, aktive stoffer og hjælpestoffer, skal være af tilfredsstillende kvalitet.

Stk. 2. Dokumentation til fastlæggelse af kvaliteten skal omfatte oplysninger om

  1. lægemidlets kvalitative og kvantitative bestanddele,

  2. fremstillingsmetoden,

  3. kontrolmetoder med tilhørende acceptkriterier (specifikationer) og

  4. holdbarhed.

Stk. 3. De i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte metoder skal beskrives så detaljeret, at de kan gentages i kontrolanalyser, der udføres på Sundhedsstyrelsens foranledning.

§ 52. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om lægemidlers kvalitet, herunder om kvaliteten af lægemidlers emballage, samt kvaliteten af mellemprodukter, aktive stoffer og hjælpestoffer. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte sådanne krav til kvaliteten i form af standarder i en farmakopé el. lign.