Bygningsfredningsloven § 6

§ 6. Forinden kulturministeren træffer beslutning om fredning, skal han skriftligt underrette:

  1. bygningens ejer og bruger,

  2. kommunalbestyrelsen,

  3. museumsrådet og kulturmiljørådet, i det omfang et sådant råd er oprettet i det pågældende lokalområde,

  4. en forening, som er bemyndiget efter § 24, stk. 4, og

  5. de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som har interesse i bevaringsspørgsmål, og som over for kulturministeren har fremsat skriftlig anmodning om at blive holdt underrettet om fredninger.

Stk. 2. I underretningen fastsættes en frist på mindst tre måneder for indsendelse af bemærkninger til fredningen.

Stk. 3. Fra det tidspunkt, den i stk. 1 nævnte underretning er kommet frem, må der ikke uden tilladelse fra kulturministeren foretages bygningsarbejder og lignende, som går ud over almindelig vedligeholdelse. Reglerne i § 10 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Samtidig med underretningen efter stk. 1 foretager kulturministeren offentlig bekendtgørelse af forslaget med oplysning om fristen efter stk. 2. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.

Kilde: Retsinformation.dk