Bygningsfredningsloven § 13

§ 13. Påhviler der staten en overtagelsespligt, men tilkendegiver kulturministeren ikke at ville overtage ejendommen, meddeles dette ejeren, der herefter uanset § 11 kan nedrive den fredede bygning.

Stk. 2. § 12, stk. 1, gælder ikke for fredede bygninger, der tilhører eller efter lovens ikrafttræden har tilhørt staten, regioner, kommuner, kirker, præsteembeder eller offentlige stiftelser.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 2 nævnte ejere forud for overdragelse af en fredet ejendom skal lade tinglyse en meddelelse om, at lovens § 12, stk.1, ikke gælder for ejendommen.

Kilde: Retsinformation.dk