← Sundhedsloven

§ Sundhedsloven · kapitel 168 af 168

Kapitel 84 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

LBK nr 191 af 28/02/2018

§ 277. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 3-9.

Stk. 2. Samtidig ophæves

  1. lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling,

  2. lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998,

  3. lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 28. august 2003,

  4. lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995,

  5. lov nr. 634 af 17. december 1976 om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme,

  6. lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge,

  7. lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejerskeordninger,

  8. lov om tandpleje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15. december 2003,

  9. lov nr. 429 af 10. juni 2003 om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet,

  10. §§ 1-3 og 4 a, kapitel 3 a og § 25 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, som ændret ved lov nr. 428 af 10. juni 2003 og § 20 i lov nr. 69 af 4. februar 2004,

  11. lov om embedslægeinstitutioner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 13. september 2001, idet lovens § 1 a om tjenestemandsansatte ved Stadslægeembedet i Københavns Kommune dog opretholdes,

  12. lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2004, og

  13. lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994.

Stk. 3. Afsnit IV om transplantation og afsnit XIII om ligsyn og obduktion m.v. samt § 268 og § 273 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation m.v.

Stk. 4. §§ 207-209 træder i kraft den 1. januar 2006, idet forpligtelserne, der efter disse bestemmelser påhviler regionerne, i stedet vil påhvile amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Kommune i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006. Samtidig ophæves § 13 i lov om sygehusvæsenet. De i § 207, stk. 2, nævnte repræsentanter for regionsrådene udpeges af forberedelsesudvalget med virkning for denne periode, jf. lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab § 51 om forberedelsesudvalgets opgaver.

Stk. 5. § 215 træder i kraft den 1. januar 2006. Samtidig ophæves § 4 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002.

Stk. 6. § 222 træder i kraft den 1. januar 2006. Samtidig ophæves kapitel 4 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, og § 9, stk. 1 og 2, i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995.

Stk. 7. § 264 træder i kraft for beløb, der overføres til det danske sundhedsvæsen for behandling, der afsluttes efter den 31. december 2005. Beløb fra udenlandske syge(for)sikringer, der efter bestemmelsen tilfalder et regionsråd eller en kommunalbestyrelse, for behandling afsluttet efter den 31. december 2005 og inden den 31. december 2006 tilfalder i stedet den amtskommune, Hovedstatens Sygehusfællesskab, Bornholms Kommune eller den kommune, der har afholdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører.

Stk. 8. §§ 28-35 har virkning for biologisk materiale, der er afgivet efter den 1. september 2004. Bestemmelser fastsat i medfør af §§ 30 og 31 kan dog tillige have virkning for biologisk materiale, der er afgivet før den 1. september 2004.

Stk. 9. Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 85 om brystundersøgelse til kvinder. 2)

Stk. 10. § 50, stk. 2 og 3, vedrørende tolkebistand træder i kraft den 1. juni 2011.

Stk. 11. Beføjelser, som kommunalbestyrelsen har overladt til en selvejende institution med overenskomst med kommunalbestyrelsen om levering af hjemmesygepleje, jf. § 138, bevares efter de tidligere gældende regler.

Stk. 12. Regler, der er fastsat i medfør af de i stk. 2 og stk. 3 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 278. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 36-38, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247-250, 254, 259, 266-268, 272-274 og 276 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. Kapitel 12 og kapitel 54-57 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 491 af 7. juni 2006 (Ophævelse af eksklusivbestemmelser og krav om foreningsmedlemskab i praksissektoren)11) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bestemmelser i overenskomster indgået i medfør af § 26, stk. 2, i lov om offentlig sygesikring, der forpligter sundhedspersoner, som har tilsluttet sig eller som ønsker at tilslutte sig disse overenskomster, til at være medlem af en forening, er ugyldige.

Stk. 3. § 227, stk. 5-8, som affattet ved lovens § 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for overenskomster indgået i medfør af § 26, stk. 2, i lov om offentlig sygesikring.


Lov nr. 1259 af 18. december 2012 (Regelforenkling i den kommunale tandpleje og ændring af kompetenceregler om apotekeres udnævnelse m.v.)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

§ 4

Klager over Sundhedsstyrelsens afgørelser efter apotekerlovens § 15, stk. 1-3, der inden denne lovs ikrafttræden er indkommet til Sundheds-og Ældreministeriet, omfattes ikke af bestemmelsen i apotekerlovens § 15, stk. 4.

§ 5

Stk. 1. Den, der ved denne lovs ikrafttræden modtager behandlende tandpleje i privat praksis efter eget valg i henhold til § 129, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 som ændret senest ved lov nr. 603 af 18. juni 2012, bevarer retten til behandling i privat praksis og retten til at modtage tilskud efter § 129, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 som ændret senest ved lov nr. 603 af 18. juni 2012, indtil behandlingen er afsluttet.

Stk. 2. Den, der ved denne lovs ikrafttræden modtager behandlende tandpleje i privat praksis efter eget valg i henhold til § 131, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 som ændret senest ved lov nr. 603 af 18. juni 2012, bevarer retten til behandling i privat praksis, indtil behandlingen er afsluttet. Bopælskommunen afholder de udgifter, der er forbundet med behandlingen. Kommunen kan i henhold til § 132, stk. 1, i sundhedsloven beslutte, at patienten selv skal betale en del af udgiften.


Lov nr. 653 af 12. juni 2013 (Aktindsigt, levende donors samtykke til donation, sterilisation samt definitionspræciseringer i vævsloven)13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 7-11, træder i kraft den 1. september 2014.

Stk. 3. De hidtil gældende regler i sundhedslovens §§ 105, 107 og 112 finder fortsat anvendelse for ansøgninger, der er indgivet før lovens ikrafttræden.


Lov nr. 1463 af 17. december 2013 (Styrkelse af sundhedsaftaler samt regionsråds muligheder for at samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder m.v.)14) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2014.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på sundhedsaftaler indgået for perioden 2011-2014. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.


Lov nr. 1638 af 26. december 2013 (Gennemførelse af dele af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser m.v.)15) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af sundhedslovens § 7, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, §§ 57 b-57 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, § 157, stk. 7 og 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, § 227, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 25, og § 273 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31. Ministeren kan herunder fastsætte, at §§ 57 b-57 d, § 157, stk. 7 og 8, § 273 a og ændringerne i § 227, stk. 1, træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. Indtil §§ 57 b-57 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, § 227, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, og § 273 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31, træder i kraft, finder overenskomst om almen praksis af 3. juni 1991 som ændret senest ved aftale af 21. december 2010 fortsat anvendelse.

Stk. 4. Bilag 1 til lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet gælder, indtil §§ 57 b-57 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, § 227, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, og § 273 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31, træder i kraft. Den økonomiske ramme svarer forholdsmæssigt til den periode, hvor økonomiprotokollatet, jf. bilag 1, er gældende.

Stk. 5. Efter ansøgning finder lovens § 1, nr. 12, 16 og 28, anvendelse for køb af lægemidler og udgifter til behandling, der har fundet sted i perioden fra den 25. oktober 2013 til lovens ikrafttræden.


Lov nr. 171 af 26. februar 2014 (Ophævelse af den offentlige rejsesygesikring)16) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2014.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ophold i udlandet, der påbegyndes inden lovens ikrafttræden.


Lov nr. 1536 af 27. december 2014 (Lægesamtaler, lægelig stofmisbrugsbehandling, frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling og befordring af personer i lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin)17) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.


Lov nr. 1537 af 27. december 2014 (Hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens)18) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2. Sundhedslovens § 88 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. juli 2015.

Stk. 3. Den første aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. juli 2015.


Lov nr. 523 af 29. april 2015 (Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark og indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.)19) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2015.

Stk. 2. § 1, nr. 17, finder også anvendelse for registersamkøring af oplysninger til at udfærdige lister over personer, der har modtaget kontante ydelser og økonomiske tilskud hos Udbetaling Danmark i 2013 og 2014.

Stk. 3. § 2, nr. 3-5, har virkning fra den 1. januar 2015.

§ 9

Stk. 1. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 3-5 og § 6, nr. 1-12, og som ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen ved lovens ikrafttræden, behandles færdig i Udbetaling Danmark. Tilsvarende gælder for sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til Udbetaling Danmark efter § 6, nr. 13.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs § 3 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 2, nr. 6, og § 3, nr. 3. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.

Stk. 4. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter §§ 4 og 5 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 2, nr. 6. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.

Stk. 5. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter § 6, nr. 11, overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan påklages til Patientombuddet efter lov om klage- og erstatningsadgangen inden for sundhedsvæsenet. Afgørelser, der er truffet af Patientombuddet inden lovens ikrafttræden på sagsområdet efter § 6, nr. 13, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet.

Stk. 6. Krav, som en kommune måtte have mod en borger, eller krav, som en borger måtte have mod en kommune efter §§ 3-5 og § 6, nr. 11, ved lovens ikrafttræden, overgår til Udbetaling Danmark. Fordringer, for hvilke kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der ved lovens ikrafttræden udbetales af Udbetaling Danmark, eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring. Tilsvarende gælder for sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til Udbetaling Danmark efter § 6, nr. 13.

§ 10

Stk. 1. (Udelades)

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. (Udelades)


Lov nr. 542 af 29. april 2015 (Automatisk kronikertilskud, lægemiddelovervågning m.v.)20) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1 træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan efter ansøgning fra den behandlende læge modtaget senest den 30. januar 2016 bestemme, at tilskuddet til personer, hvis tilskudsperiode udløber i december måned 2015, og som på dette tidspunkt har købt for mere end 17.738 kr. (2015-tal) for personer over 18 år og 21.831 kr. (2015-tal) for personer under 18 år i tilskudsberettiget medicin i henhold til §§ 144, 145 og 158 a i sundhedsloven, kan udgøre 100 pct. af den samlede egenbetaling opgjort i tilskudspriser (kronikertilskud).

Stk. 4. For personer omfattet af stk. 3, hvor der er ydet et tilskud, der er mindre end det, personen efter stk. 3 var berettiget til, reguleres herfor i forbindelse med personens førstkommende køb af lægemidler med tilskud i henhold til §§ 144, 145 og 158 a i sundhedsloven.

Stk. 5. Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.


Lov nr. 742 af 1. juni 2015 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår anmodning om sygedagpenge, afgivelse af samtykke til udstedelse af børneattest og straffeattest til offentlig brug, ansøgning og meddelelser m.v. om personligt tillæg og helbredstillæg, indgivelse af klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Ankenævnet for Patienterstatningen, ansøgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager fra flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser m.v.)21) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2015.

Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager m.v., der indgives efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 1870 af 29. december 2015 (Øget kvalitet i alkoholbehandlingen)22) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Alkoholbehandlingssteder som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, i lov om socialtilsyn, som var optaget på Tilbudsportalen ved lovens ikrafttræden, skal godkendes efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den 1. januar 2018. Godkendelsen skal ske på socialtilsynets eget initiativ eller efter ansøgning fra det enkelte alkoholbehandlingssted.

Stk. 3. Alkoholbehandlingssteder, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4, i lov om socialtilsyn, er underlagt driftsorienteret tilsyn, jf. § 7 i lov om socialtilsyn, fra lovens ikrafttræden. Den besigtigelse, der finder sted i forbindelse med godkendelse af behandlingssteder efter reglerne i lov om socialtilsyn i perioden fra lovens ikrafttræden indtil den 1. januar 2018, indebærer, at der ikke skal gennemføres et tilsynsbesøg i det pågældende år, jf. § 7, stk. 3, i lov om socialtilsyn.


Lov nr. 655 af 8. juni 2016 (Styrket indsats for gravide med et misbrug af rusmidler)24) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på kontrakter om behandling med mulighed for tilbageholdelse, jf. sundhedslovens § 141 b henholdsvis tilbageholdelseslovens § 3, der er indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne kontrakter finder de hidtil gældende regler i tilbageholdelsesloven og sundhedslovens §§ 141 a-141 g anvendelse.


Lov nr. 656 af 8. juni 2016 (Styrelsen for Patientsikkerhedes fremtidige tilsyn m.v.)25) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3-5, 14, 15, 17, 18, 20, 22, 23, 24 og 25, og lovens § 2, nr. 11 og 12, træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 3. Behandlingssteder omfattet af registreringspligten efter § 213 c, stk. 1, i sundhedsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, skal lade sig registrere inden den 31. december 2017.

Stk. 4. Tilsynsrapporter offentliggjort i henhold til regler fastsat i medfør af sundhedslovens § 215 a, stk. 8, 5. pkt., og § 219, stk. 6, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 med senere ændringer, og § 71, stk. 6, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 med senere ændringer, før lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, forbliver offentliggjort efter gældende regler, dog højst 3 år i alt.

Stk. 5. En autoriseret sundhedsperson kan ikke fratages autorisationen, jf. § 7 a i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, som følge af at den pågældende før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, ikke har overholdt et fagligt påbud, en varig indskrænkning af virksomhedsområde eller en midlertidig autorisationsfratagelse, jf. § 7, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 2, 3. pkt., og § 8, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 med senere ændringer.

Stk. 6. En autoriseret sundhedsperson kan ikke fratages autorisationen eller få indskrænket sit virksomhedsområde, jf. § 7 b eller § 8 a i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, som følge af at den pågældendes udenlandske autorisation er blevet frataget eller indskrænket eller den pågældende i øvrigt i udlandet er blevet begrænset i sin ret til at udøve erhverv før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis der kunne være sket autorisationsfratagelse eller indskrænkning af virksomhedsområde i henhold til § 12 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 med senere ændringer.

Stk. 7. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke træffe afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse, forbud og suspension, jf. § 9, stk. 1, og §§ 9 b og 10 c i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, i situationer, hvor de af sundhedspersonens handlinger eller undladelser, der giver anledning til begrundet mistanke om fare for patientsikkerheden, har fundet sted før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1. Afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse på grundlag af handlinger eller undladelser, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, træffes fortsat efter § 8, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 med senere ændringer.

Stk. 8. En autoriseret sundhedsperson kan ikke fratages autorisationen eller få indskrænket sit virksomhedsområde midlertidigt, jf. § 9, stk. 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, som følge af at den pågældende før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, har overtrådt et fagligt påbud.

Stk. 9. Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ansøgninger om generhvervelse af autorisation eller ophævelse af indskrænkning af virksomhedsområde, der er frataget eller foretaget før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, efter § 11 b i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3.

Stk. 10. Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ansøgninger om generhvervelse af autorisation eller ophævelse af indskrænkning af virksomhedsområde i henhold til § 12 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 med senere ændringer, der er frataget eller foretaget før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, efter § 11 c i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3.

Stk. 11. Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ansøgninger om generhvervelse af fraskrevet autorisation eller om ophævelse af frivillig indskrænkning af virksomhedsområde på baggrund af den pågældende sundhedspersons meddelelse herom, der er modtaget i styrelsen før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, efter § 11 d i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3.

Stk. 12. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør ikke beslutninger om fraskrivelse af retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, jf. § 12, stk. 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, der er modtaget i styrelsen før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.

Stk. 13. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser med vilkår og aftaler om medvirken til oplysning af en sag om en sundhedspersons manglende egnethed i henhold til § 6 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Stk. 14. Klager over forhold, der er omfattet af afsnit IV, § 18, stk. 4, § 46, stk. 2, eller § 47 i sundhedsloven, som er indgivet til Patientombuddet eller Styrelsen for Patientsikkerhed før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, og som endnu ikke er afgjort på ikrafttrædelsestidspunktet, afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.


Lov nr. 618 af 8. juni 2016 (Lov om fremtidsfuldmagter)26) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 31

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.27)


Lov nr. 1737 af 27. december 2016 (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage)28) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.


Lov nr. 113 af 31. januar 2017 (Etablering af en bisidderordning og praktiserende kiropraktorers mulighed for henvisning til billeddiagnostiske undersøgelser samt kvalitetsarbejde m.v.)29) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 5-7, og § 2 træder i kraft den 1. april 2017.

§ 6

Lovens §§ 1, 3 og 4 gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 285 af 29. marts 2017 (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.)30) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 25

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017.

Stk. 2. § 1, nr. 10, har virkning for renter af fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvor renten stiftes den 21. november 2018 eller senere.

§ 26

Stk. 1. (Udelades)

Stk. 2. (Udelades)


Lov nr. 430 af 3. maj 2017 (Bedre brug af helbredsoplysninger til kvalitetsarbejde og retslægeligt ligsyn og obduktion samt særligt om samtykke ved behandling af børn og unge)31) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2017.


Lov nr. 689 af 8. juni 2017 (Afvikling af kontaktpersonordningen)32) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. oktober 2017.


Lov nr. 690 af 8. juni 2017 (Genindførelse af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandplejen)33) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af sundhedslovens § 129, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.


Lov nr. 691 af 8. juni 2017 (Oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling)34) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 15. juli 2017.

Sundheds- og Ældreministeriet, den 28. februar 2018

Ellen Trane Nørby

/ Patrick Kofod Holm

Officielle noter

  1. Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, EU-Tidende 2011, nr. L 88, side 45-65.

  2. Sundhedslovens § 85 er sat i kraft den 15. december 2008, jf. bekendtgørelse nr. 1156 af 28. november 2008.

  3. § 1, nr. 1, i lov nr. 690 af 8. juni 2017 ændrer § 129, stk. 1. Ændringen er indarbejdet i lovbekendtgørelsen, men er ved udstedelse af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2018, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 690 af 8. juni 2017. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 129, stk. 1 indtil den 1. januar 2018 følgende ordlyd: »Børn og unge under 18 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne- og ungdomstandpleje på en anden kommunes tandklinik.«

  4. § 1, nr. 2, i lov nr. 690 af 8. juni 2017 ophæver § 129, stk. 2. De eksisterende stk. 3 og 4 bliver som konsekvens heraf stk. 2 og 3. Ændringen er indarbejdet i lovbekendtgørelsen, men er ved udstedelse af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2018, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 690 af 8. juni 2017. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 129, stk. 2 indtil den 1. januar 2018 følgende ordlyd: »Unge på 16 og 17 år kan selv vælge, om de ønsker at modtage det vederlagsfri kommunale tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg eller på kommunal klinik, hvis kommunalbestyrelsen har oprettet en sådan.«

  5. § 1, nr. 3, i lov nr. 690 af 8. juni 2017 ændrer § 130. Ændringen er indarbejdet i lovbekendtgørelsen, men er ved udstedelse af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2018, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 690 af 8. juni 2017. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 130 indtil den 1. januar 2018 følgende ordlyd: »Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om ressourceanvendelsen i den kommunale børne- og ungdomstandpleje.«

  6. § 1, nr. 4, i lov nr. 690 af 8. juni 2017 indsætter i § 131 efter stk. 1 et nyt stykke. Det eksisterende stykke 2 bliver som konsekvens stykke 3. Ændringen er indarbejdet i lovbekendtgørelsen, men er ved udstedelse af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2018, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 690 af 8. juni 2017. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 131, stk. 2 indtil den 1. januar 2018 følgende ordlyd: »Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet om, at regionsrådet varetager omsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede personer.«

  7. § 1, nr. 5, i lov nr. 690 af 8. juni 2017 indsætter i § 131 efter stk. 3 et nyt stykke. Ændringen er indarbejdet i lovbekendtgørelsen, men er ved udstedelse af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2018, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 690 af 8. juni 2017.

  8. Bestemmelsen er sat i kraft den 1. juli 2016, jf. bekendtgørelse nr. 1018 af 29. juni 2016.

  9. Bestemmelsen er sat i kraft den 1. juli 2016, jf. bekendtgørelse nr. 1018 af 29. juni 2016.

  10. § 1, nr. 18, i lov nr. 129 af 16. februar 2016 indsætter i § 215 b efter stk. 2 et nyt stykke. Ændringen er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven. Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2016, jf. § 2 i lov nr. 129 af 16. februar 2016.

  11. Lovændringen vedrører § 227.

  12. Lovændringen vedrører §§ 129, 131 og 248.

  13. Lovændringen vedrører §§ 37, 52, 105, 106, 107 og 112.

  14. Lovændringen vedrører § 78 og § 205.

  15. Lovændringen vedrører §§ 2a, 7, 51, 51 a, 57 a-d, 78 a, 79, 89 a, 118 a, 157, 164 a, 168, 170,171, 172, 225, 227, 262, 263, 265, 271, 273 a og 274 a.

  16. Lovændringen vedrører § 167 og § 260.

  17. Lovændringen vedrører §§ 142, 170, 252 og 261 a.

  18. Lovændringen vedrører §§ 88 a-b, 205 d og 240 a.

  19. Lovændringen vedrører §§ 12, 12a, 58, 160 og 255.

  20. Lovændringen vedrører §§ 146, 147, 149, 149 a og 153.

  21. Lovændringen vedrører § 168 a.

  22. Lovændringen vedrører § 141.

  23. Lovændringen vedrører §§ 141 a, 141 b, 141 c, 141 d og 141 f.

  24. Lovændringen vedrører §§ 157, 157 a, 180, 181, 195, 199, kapitel 66, 212, 212 a, 213, 213 a, 213 b, 213 c, 213 d, 214, 215, 215 a, 215 b, 217, 219, 220, 221, 271, 272 og 274.

  25. Lovændringen vedrører §§ 14, 18, 19, 22, 27 d og 52.

  26. Loven trådte i kraft den 1. september 2017, jf. bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om fremtidsfuldmagter nr. 1011 af 23. august 2017.

  27. Lovændringen vedrører § 238.

  28. Lovændringen vedrører §§ 6, 64, 82 a, 86, 193 og 278.

  29. Lovændringen vedrører § 228.

  30. Lovændringen vedrører §§ 17, 40, 42 a, 42 b, 42 d, 42 e, 43, 45 a, 198 og 271.

  31. Lovændringen vedrører kapitel 23 a.

  32. Lovændringen vedrører §§ 129, 130 og 131.

  33. Lovændringen vedrører § 238 a.