§ Sundhedsloven · kapitel 127 af 168
Kapitel 43 – Vaccination og tilskud til vacciner til visse persongrupper
LBK nr 191 af 28/02/2018
§ 158. Regionsrådet yder vederlagsfri vaccination mod visse sygdomme.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke vaccinationer der efter stk. 1 er omfattet af loven, herunder om,
-
hvilke sygdomme der skal tilbydes vaccination mod,
-
hvilke persongrupper der skal tilbydes vaccination, og
-
hvilke læger der skal kunne foretage vaccination efter loven.
Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om regionsrådenes pligt til at give oplysning om vaccinationer efter loven.
§ 158 a. Sundhedsstyrelsen beslutter, om der til nærmere afgrænsede persongrupper skal tilbydes tilskud til køb af vaccine.
Stk. 2. Regionsrådet yder tilskud til køb af vaccine som nævnt i stk. 1. Tilskuddets størrelse opgøres i overensstemmelse med reglerne i § 146.
Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 2 er betinget af, at vaccinen ordineres på recept til personer, der er omfattet af en persongruppe som nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om meddelelse og tilbagekaldelse af tilskud efter stk. 1-3 samt om, hvilke oplysninger en ansøgning om tilskud til en vaccine skal indeholde.