Kapitel IV – Om vekselborgen (Aval)

§ 30. En veksels betaling kan sikres ved aval for hele vekselsummen eller for en del af denne.

Stk. 2. Aval kan tegnes såvel af en vekselskyldner som af en tredjemand.

§ 31. Aval tegnes på vekslen eller på en allonge.

Stk. 2. Den udtrykkes ved ordene »som aval« eller ved et andet tilsvarende udtryk; den undertegnes af den, der går i borgen (avalist).

Stk. 3. Den blotte navntegning på vekslens forside anses som aval, medmindre navntegningen hidrører fra trassaten eller trassenten.

Stk. 4. Aval skal angive, for hvem den indgås. I mangel af sådan angivelse anses den indgået for trassenten.

§ 32. Avalisten er forpligtet på samme måde som den, for hvem han er gået i borgen.

Stk. 2. Hans forpligtelse er gyldig, selv om den forpligtelse, som han er gået i borgen for, måtte være ugyldig, dog ikke hvis ugyldigheden skyldes en formfejl.

Stk. 3. Når han betaler vekslen, erhverver han alle rettigheder efter vekslen mod den, som han er gået i borgen for, og mod dem, der efter vekslen er ansvarlige over for denne.