Konkurrenceloven § 16 a

§ 16 a. Tilsagn, der afgives af virksomheder, og som imødekommer de betænkeligheder, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i relation til § 6, stk. 1, § 11, stk. 1, eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102, jf. § 24, stk. 1, kan af styrelsen gøres bindende for virksomhederne. Et tilsagn kan være tidsbegrænset.

Stk. 2. Efter at tilsagn er gjort bindende, jf. stk. 1, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede påbud, som er nødvendige for at sikre en rettidig og korrekt opfyldelse af de afgivne tilsagn.

Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tilbagekalde en afgørelse efter stk. 1, hvis

  1. de faktiske forhold har ændret sig på et for afgørelsen væsentligt punkt,

  2. deltagerne i aftalen m.v. handler i strid med afgivne tilsagn, eller

  3. afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildledende oplysninger fra deltagerne i aftalen m.v.

Kilde: Retsinformation.dk