Færdselsloven § 143

§ 143. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 565 af 18. juni 2012 (Aldersgrænsen for førere af lille knallert)2) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 19. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. §§ 2-4 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.3)

§ 7

Skt. 1. Kravet om kørekort for at føre lille knallert, jf. færdselslovens § 63, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, gælder ikke, hvis føreren

  1. er fyldt 18 år inden lovens ikrafttræden eller

  2. har gyldigt knallertbevis eller kørekort til traktor (motorredskab), som er erhvervet inden lovens ikrafttræden.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 245 af 19. marts 2014 (Ændring af kravene til godkendelse som kørelærer)4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2014.

Stk. 2. For kørelærere, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har en gyldig godkendelse, finder bestemmelsen i færdselslovens § 66, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, anvendelse på ansøgninger om fornyelse af godkendelse, der indgives den 1. januar 2016 eller senere. Indtil da finder den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 2, anvendelse.

Stk. 3. For kørelærere, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har en gyldig godkendelse til andre kategorier end kategori B (almindelig bil), finder færdselslovens § 66, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke anvendelse ved ansøgning om udvidelse af kørelærergodkendelsen til kategori B. I stedet finder den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 1, anvendelse.

Stk. 4. For personer, som har aflagt forprøve til kørelæreruddannelsen inden lovens ikrafttræden, finder kravene i færdselslovens § 66, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke anvendelse ved den første godkendelse som kørelærer. I stedet finder den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 1, anvendelse.

Stk. 5. For personer, der efter færdselslovens § 66 a, stk. 1, har været frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, og som i medfør af færdselslovens § 66 a, stk. 2, har fået gengivet retten, eller hvor frakendelsestiden er udløbet, og hvor det forhold, som ligger til grund for frakendelsen, er begået før tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, finder betingelserne i færdselslovens § 66, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke anvendelse ved generhvervelse af kørelærergodkendelsen, jf. færdselslovens § 66 a, stk. 5. I stedet finder den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 1, anvendelse. Er det forhold, som ligger til grund for frakendelsen, begået efter lovens ikrafttræden, finder betingelsen i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke anvendelse for personer, der er godkendt som kørelærer før lovens ikrafttræden. I stedet finder den hidtil gældende bestemmelse i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 1, anvendelse.


Lov nr. 285 af 29. marts 2017 (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 25

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017.

Stk. 2. § 1, nr. 10, har virkning for renter af fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvor renten stiftes den 21. november 2018 eller senere.


Lov nr. 693 af 8. juni 2017 (Tidsbegrænset parkering, vejmyndighedens mulighed for at overtage parkeringskontrollen m.v.)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.


Lov nr. 694 af 8. juni 2017 (Oprettelse af klagenævn)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.


Lov nr. 695 af 8. juni 2017 (Ændring af sanktionerne for kørsel i THC-påvirket tilstand og af regler om alkolåse)8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.9)

Stk. 2. § 1, nr. 7-14, finder anvendelse på forhold, der er begået inden lovens ikrafttræden, men ikke endeligt pådømt ved lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Ved straffastsættelse og ved afgørelse af spørgsmål om frakendelse af førerretten og retten til at føre lille knallert skal tidligere afgørelser, som er endeligt pådømt før lovens ikrafttræden, og som alene omfatter kørsel med tetrahydrocannabinol (THC) i blodet, ikke tillægges gentagelsesvirkning.

Stk. 4. Ved afgørelse af spørgsmål om konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 3-10, skal der ses bort fra tidligere afgørelser, som er endeligt pådømt før lovens ikrafttræden, og som alene omfatter kørsel med tetrahydrocannabinol (THC) i blodet.


Lov nr. 696 (Bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.


Lov nr. 697 af 8. juni 2017 (Ændring af sanktionerne på køre- og hviletidsområdet m.v.)11) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2-32.12)

Stk. 3. § 1, nr. 2-11 og 15-32, finder anvendelse på forhold, der er begået inden lovens ikrafttræden, men ikke endeligt pådømt ved lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Personer, der inden lovens ikrafttræden er frakendt førerretten ubetinget i medfør af § 126, stk. 1, nr. 4 eller 7-10, for forhold, der alene er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 5-7, kan efter lovens ikrafttræden generhverve retten til at føre almindelig bil (kategori B) og lille, mellemstor og stor motorcykel (kategori A1, A2 og A), hvis kurset i lastsikring og overlæs og kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen er gennemført inden for de frister, som er angivet i § 60 a, stk. 12, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.


Lov nr. 698 af 8. juni 2017 (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til ældre)13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.


Lov nr. 1557 af 19. december 2017 (Ændring af sanktioner for foretagelse af ulovlige konstruktive ændringer i motordrevne køretøjers forureningsbegrænsende udstyr)14) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4 og 5.15)


Lov nr. 1559 af 19. december 2017 (Bemyndigelse til at fastsætte regler om små motoriserede køretøjer)16) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 68, stk. 2-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 68, stk. 3-5.


Lov nr. 732 af 08. juni 2018 (Indførelse af dagsgebyr ved manglende betaling af ansvarsforsikringspræmie for motordrevne køretøjer m.v.)17) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, den 21. november 2018

Ole Birk Olesen

/ Lisa Pontoppidan Chahil


Bilag 1

INDHOLDSFORTEGNELSE

Kilde: Retsinformation.dk