Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning § 14

§ 14. Hvis det skønnes nødvendigt til gennemførelse af varmeforsyningsplanlægningen, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i eksisterende eller ny bebyggelse inden for et afgrænset geografisk område.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at træffe bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om adgangen til at dispensere fra en beslutning efter stk. 1. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om begrænsninger i adgangen til at træffe bestemmelse efter stk. 1 og regler om fritagelse for huse med særlig lavt energibehov fra nedlagte forbud efter stk. 1.

Kilde: Retsinformation.dk