Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 114
§ 114. En operatør af en markedsplads skal have systemer, procedurer og ordninger, der sikrer, at markedspladsens handelssystemer
-
er fleksible,
-
har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere perioder med spidsbelastning med hensyn til ordrer og meddelelser,
-
kan sikre korrekt handel i tilfælde af alvorlig markedsstress,
-
er fuldt gennemprøvede og
-
er omfattet af driftsstabilitetsordninger, der effektivt sikrer, at markedets tjenester kan opretholdes, i tilfælde af at markedspladsens handelssystem svigter.
Kilde: Retsinformation.dk