Vandforsyningsloven § 6s
§ 6
Stk. 1. Sager efter vandforsyningsloven, jf. denne lovs § 2, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, herunder af kommunalbestyrelserne i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, overføres til den kompetente kommunalbestyrelse henholdsvis miljøministeren, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Uanset denne lovs § 2, nr. 10 og 16, behandler miljøministeren indsigelser efter vandforsyningslovens § 13 b, stk. 2, og § 14 a, stk. 3, der er indbragt for miljøministeren inden lovens ikrafttræden, efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Sager efter vandforsyningslovens § 29, stk. 2, jf. stk. 3, jf. denne lovs § 2, nr. 29, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, sendes tilbage til kommunalbestyrelsen med henblik på, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i overensstemmelse med denne lovs § 2, nr. 29.
Stk. 4. Sager om stadfæstelse af vandforsyningsregulativer for kommunale vandforsyningsanlæg, jf. denne lovs § 2, nr. 43, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af miljøministeren, bortfalder.
Stk. 5. Klagesager efter vandforsyningsloven, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af miljøministeren, overføres til Miljøklagenævnet, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Sager efter vandforsyningsloven, der pr. 1. januar 2007 er indbragt for Miljøklagenævnet som 3. instans, eller afgørelser, som er truffet før den 1. januar 2007, men som efter den 1. januar 2007 og inden klagefristens udløb indbringes for Miljøklagenævnet som 3. instans, færdigbehandles efter hidtil gældende regler, jf. dog stk. 7.
Stk. 7. Klagesager efter vandforsyningsloven, der er indbragt af Hovedstadens Udviklingsråd, jf. denne lovs § 2, nr. 62, og som ikke er færdigbehandlet af klageinstansen inden den 1. januar 2007, bortfalder.
Stk. 8. En indsatsplan vedtaget af amtsrådet efter vandforsyningslovens § 13 opretholdes, indtil kommunalbestyrelsen ændrer eller ophæver indsatsplanen eller, såfremt indsatsplanen omfatter et geografisk område, der er større end den enkelte kommune, den del af indsatsplanen, der vedrører den pågældende kommunes geografiske område.
Lov nr. 571 af 9. juni 2006 (Ændring af klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet)33) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Kilde: Retsinformation.dk