Bekendtgørelse af lov om elforsyning § 51 c
§ 51 c. Netvirksomhederne betaler halvårligt et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af omkostninger til følgende opgaver:
-
Tilsyn med netvirksomhederne efter § 51, stk. 1.
-
Behandling og vurdering af netvirksomhedernes forskningsopgaver efter § 22, stk. 5.
-
Udarbejdelse og offentliggørelse af elstatistik til kortlægning og offentliggørelse af data om elforbruget efter § 22, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2. Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes til 0,9 mio. kr., som opkræves hos netvirksomhederne. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Energi-, forsynings- og klimaministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019. Beløbet fordeles mellem netvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i netvirksomhedernes netområder i det foregående kalenderår.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet efter stk. 1 og 2.
Kilde: Retsinformation.dk