Bekendtgørelse af lov om elforsyning § 51

§ 51. Energi-, forsynings- og klimaministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne samt med den virksomhed, som Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøver i medfør af lov om elforsyning, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. For så vidt angår ministerens tilsyn med Energinets og denne virksomheds helejede datterselskabers administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet, jf. § 28, stk. 2, nr. 4, indgår også den klagesagsbehandling, som er forbundet med Energinets og denne virksomheds helejede datterselskabers afgørelser efter regler fastsat i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 2. Bevillingshavere til net-, transmissions- og produktionsvirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i stk. 2.

Kilde: Retsinformation.dk