§ Bekendtgørelse af lov om elforsyning · kapitel 30 af 30
Kapitel 15 – Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser
LBK nr 114 af 09/02/2018
§ 93. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af energi-, forsynings- og klimaministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.
§ 94. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ophæve elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven ophæves før andre dele af loven.
§ 95. (Ophævet)
§ 96. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at regler, der er fastsat i henhold til de i §§ 94 og 95 nævnte love forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
§ 97. En virksomhed, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed og som efter denne lov er bevillingspligtig, har ret til at få bevilling til sin virksomhed, når
-
virksomheden erklærer at ville opfylde de forpligtelser, som pålægges denne efter bestemmelserne i loven og i bevillingen,
-
virksomhedens vedtægter ikke strider imod bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven og kan godkendes af energi-, forsynings- og klimaministeren og
-
virksomheden opfylder de i denne lov stillede krav for at kunne meddeles bevilling.
§ 98. Godkendelser til etablering og ændringer af produktionsanlæg, transmissionsnet og bevillinger til elproduktion og transmission, som er givet efter bestemmelserne i den hidtil gældende elforsyningslov, opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter ansøgning ændre betingelser i godkendelser nævnt i stk. 1. Godkendelsen kan tidsbegrænses. Ved ændring af betingelser om brændselsanvendelse kan ministeren stille vilkår om, at brændselsændringen er betinget af, at ansøgeren inden for en frist anvender en mængde biomasse fastsat af ministeren på samme værk eller et andet værk, og vilkår om, hvorledes overholdelsen heraf skal dokumenteres.
Stk. 3. En bevillingspligtig virksomhed kan, når den inden en af energi-, forsynings- og klimaministeren fastsat frist indgiver fornøden ansøgning om bevilling, midlertidigt fortsætte sin virksomhed uden bevilling, indtil energi-, forsynings- og klimaministeren har afgjort ansøgningen, forudsat at den ansøgende virksomhed overholder lovens bestemmelser for virksomheden.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter det tidspunkt, fra hvilket bevillingskravet for net- og forsyningspligtvirksomheder er gældende.
§ 99. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser, hvorved den hidtil gældende retsstilling i en overgangsperiode opretholdes med de ændringer, som denne lov nødvendiggør, for så vidt angår virksomheder omfattet af § 98, stk. 2 og 3.
§ 100. (Ophævet)
§ 101. Virksomheder, som driver elproduktionsvirksomhed omfattet af den hidtil gældende elforsyningslov, skal ved lovens ikrafttræden og efter energi-, forsynings- og klimaministerens nærmere bestemmelse udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før nærværende lovs ikrafttræden samt øvrige forhold.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte opgørelse vil skulle danne grundlag for virksomhedernes økonomiske åbningsbalance i forbindelse med overgangen til prisfastsættelse efter § 75.
Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1, som ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed ved forbrænding af affald, skal efter retningslinjer fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren udarbejde en særskilt opgørelse over affaldsforbrændingsanlæggets økonomiske forhold.
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte opgørelse skal danne grundlag for den økonomiske åbningsbalance i forbindelse med udskillelsen af affaldsforbrændingsaktiviteten i en selvstændig virksomhed i henhold til § 48. Opgørelsen og åbningsbalancen sendes til energi-, forsynings- og klimaministeren inden en af ministeren fastsat frist.
Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan godkende, at ejeren ved opgørelsen af den økonomiske åbningsbalance for affaldsforbrændingsvirksomheder efter stk. 3 fastsætter, at det påhviler affaldsforbrændingsanlægget at betale et beløb svarende til den nødvendige fremmedkapital, som er en følge af, at aktiverne forøges, fordi tidligere foretagne henlæggelser over elprisen trækkes ud af opgørelsen til den virksomhed, som udskiller affaldsforbrændingsanlægget.
Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser efter stk. 1 og 3 kan godkendes. Energi-, forsynings- og klimaministeren træffer på denne baggrund afgørelse om, hvilke forpligtelser der skal påhvile elproduktionsvirksomhederne efter overgangen til prisfastsættelse efter § 75.
§ 102. Såfremt denne lov indebærer, at en virksomhed omfattet af den tidligere gældende elforsyningslov vil skulle opdeles i flere selvstændige juridiske enheder, skal opdelingen gennemføres således, at der til hver enhed henføres de aktiver og passiver, der naturligt er knyttet til den aktivitet, der vil skulle udøves af den pågældende enhed. I relation til virksomhedens passiver har den stedfundne opdeling ikke virkning i forhold til virksomhedens kreditorer.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren påser overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 i forbindelse med fastlæggelsen af virksomhedernes åbningsbalancer i henhold til § 101.
§ 103. Sager, som er under behandling af Energistyrelsen, Elprisudvalget eller Konkurrenceankenævnet, overføres ved denne lovs ikrafttræden eller fra et af energi-, forsynings- og klimaministeren fastsat senere tidspunkt til den myndighed, som efter denne lov skulle behandle sagen, såfremt sagen var indbragt efter denne lovs ikrafttræden.
§ 104. (Udelades)
§ 105. De kommunalt ansatte tjenestemænd, der gør tjeneste i en kommunal virksomhed omfattet af denne lov på tidspunktet for kommunens etablering af de i medfør af denne lov nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af den nævnte virksomhed, er forpligtet til at gøre tjeneste i et eller flere af disse selskaber med bevarelse af deres ansættelsesforhold til kommunen.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte selskaber tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i pågældende selskaber.
Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2, udbetaler kommunen løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med herom fastsatte regler.
Stk. 4. En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og som i henhold til stk. 1 forpligtes til at gøre tjeneste i det ved denne lov nødvendiggjorte selskab, har ikke som følge heraf krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af etableringen af de ved denne lov nødvendiggjorte selskaber.
Stk. 5. Selskaberne refunderer fra overtagelsen af driften kommunen de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler efter nærmere aftale med kommunen løbende pensionsbidrag til kommunen for den pensionsalder, tjenestemanden optjener fra overtagelsen.
Stk. 6. De kommunalt ansatte tjenestemænd, der udlånes til et eller flere af de i stk. 1 nævnte selskaber, er berettiget til at deltage på lige fod med medarbejderne i pågældende selskab ved valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for selskabet og er på tilsvarende måde valgbare til denne, såfremt der efter selskabslovens almindelige regler er adgang til valg af medarbejderrepræsentanter i pågældende selskab.
§ 106. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte overgangsregler.
§ 107. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 466 af 18. maj 2011 (Gennemførelse af el- og gasdirektiverne m.v.), hvis § 1 angår fodnoten til lovens titel, § 5, nr. 20, § 9 a, stk. 1, 2. pkt., §§ 19 a-19 d, 20 a og 20 b, § 24, stk. 2, § 26 a, § 27 c, stk. 8, 2. pkt., § 37, stk. 8, § 45, stk. 1-3, § 54, stk. 1, nr. 1, § 54, stk. 4, 1. pkt., § 68 a, stk. 2, § 73, stk. 1, § 73 a, stk. 2, § 74 a, § 77, stk. 5, §§ 78, 78 a, 79 og 79 a, § 81, stk. 1, § 82, stk. 1 og 5, § 83, stk. 2, § 84, stk. 1 og 5, § 84 a, stk. 2, §§ 84 b, 85 c og 85 d, § 87, stk. 1, nr. 4 og 10, § 89, stk. 1 og 3, og § 91 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.6)
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84 b, stk. 2, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 307), og § 45 b, stk. 2, i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 26.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 9 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og af lovens § 6.
Stk. 4 - 10. (Udelades)
Lov nr. 641 af 12. juni 2013 (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.), hvis § 2 angår § 8, stk. 1, nr. 1, § 8 a, stk. 1, § 9, § 51, stk. 1 og 2, § 54, stk. 8, 5. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 5, 21, 24, 25, 27-33 og 36-38, § 2, nr. 1-3, og §§ 5 og 6.8) Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelser eller dele heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3-12. (Udelades)
Lov nr. 903 af 4. juli 2013 (Nedsættelse af afgifter på el til erhverv, bortfald af CO2-afgift af el for erhverv, nedsættelse af energiafgifter på brændsler til proces, ændret lagerprincip ved deponering af farligt affald, lempelse af momskredittider samt supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker), hvis § 8 angår § 58 c, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2, 8, 9 og 10.9)
Stk. 2-9. (Udelades)
Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 8.10)
Lov nr. 633 af 16. juni 2014 (Ophævelse af forsyningspligten, indførelse af leveringspligt, udskydelse af engrosmodellen, naturgasselskabers anvendelse af økonomiske kompensationer, Energinet.dk’s fusion med datterselskaber m.v.), hvis § 1 angår fodnoten til lovens titel, § 5, nr. 1, 2, 6, 9 og 14, §§ 6, 6 b-6 d og 7, § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, 3. pkt., §§ 9 og 20 c, § 22, stk. 1, 3, 4, 7 og 8, § 28, stk. 2, § 28 a, § 31, stk. 3, § 34 a, stk. 3, 4 og 5, kapitel 6, § 50, stk. 1, § 51, stk. 3, § 51 a, nr. 1, § 54, stk. 1, nr. 2 og 4, § 54, stk. 3, § 54, stk. 4, 1. pkt., og § 54, stk. 8, overskriften før § 69, § 71 a, § 72, §§ 72 a-72 f, § 73, § 76, stk. 2 og 5, §§ 81, 82, 82 a-82 c, 83, § 86, stk. 1, 1. pkt., og § 87, stk. 1, nr. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 2014, jf. dog stk. 2-4.11)
Stk. 2. § 1, nr. 12, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.12)
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. § 1, nr. 7, og §§ 6 b-6 d i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, og § 1, nr. 9, 11, 13, 15, 21, 27, 32, 33, 35-37, 41, 43, 47, 48, 51 og 52, træder i kraft den 1. april 2016.13)
§ 6
Lovens § 1, nr. 30, finder indtil den 1. oktober 2014 ikke anvendelse på elhandelsvirksomheder, hvis bevilling til forsyningspligtig virksomhed er blevet udbudt før den 30. juni 2014. For sådanne virksomheder finder de hidtil gældende regler anvendelse i perioden nævnt i 1. pkt.
§ 7
(Ophævet)14)
§ 8
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 7, 8, 32, 33, 36, 38, 39, 41, 47, 48, 51 og 52, finder ikke anvendelse på elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning i deres egenskab af forsyningspligtig virksomhed, hvis bevilling den 1. april 2016 fortsat er gældende, og indtil bevillingens udløb. For sådanne virksomheder finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse indtil bevillingens udløb.
Stk. 2. § 6 b, stk. 7, 1. pkt., og § 6 c i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8,15) finder ikke anvendelse i områder, hvor der efter den 1. april 2016 fortsat findes en elhandelsvirksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, indtil bevillingens udløb. I disse områder finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil bevillingens udløb.
Stk. 3. (Ophævet)
Stk. 4. § 72 og § 72 b, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, finder fortsat anvendelse på elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning i deres egenskab af forsyningspligtig virksomhed, hvis bevilling den 1. april 2016 fortsat er gældende, og indtil bevillingens udløb.
Stk. 5. (Ophævet)
Stk. 6. Lovens § 1, nr. 41, finder ikke anvendelse på en elhandelsvirksomhed, der efter den 1. april 2016 fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning og ikke varetager elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår, hvis virksomheden efter den 1. april 2016 midlertidigt får inddraget sin bevilling i medfør af § 54, stk. 4, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013. For sådanne virksomheder finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7. (Ophævet)
§ 9
(Ophævet)16)
§ 10
Klima-, energi- og bygningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om håndtering af økonomiske og logistiske aspekter i forbindelse med iværksættelse af engrosmodellen pr. 1. april 2016.17)
Lov nr. 574 af 4. maj 2015 om statstilskud til elintensive virksomheder, hvis § 17 angår § 8, § 9, § 28, stk. 2, nr. 13 og § 89, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.18)
Lov nr. 577 af 4. maj 2015 (Justering og udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten), hvis § 1 angår § 5, nr. 1, 2, 3, 7, 10 og 15, § 7, stk. 2, § 22, stk. 3 og 4, § 28, stk. 2, nr. 7-9 og 15, § 31, stk. 3, 1. pkt., § 49, § 70, stk. 1, 1. pkt., stk. 3 og stk. 8, 2. pkt., §§ 71 a-73, § 82, stk. 6 og § 82 a, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 træder i kraft den 1. april 2016.
§ 5-8
(Udelades)
Lov nr. 744 af 1. juni 2015 (Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.), hvis § 3 angår § 8, stk. 1, nr. 2, § 8 a, stk. 1, 1. pkt., § 27 c, stk. 2, 2. pkt., og stk. 8, 2. pkt., § 58, stk. 1, nr. 1, 2. og 3. pkt., § 58 a, § 58 b, stk. 1, § 58 c, § 59, stk. 1, 1. pkt., § 59, stk. 2 og 4, § 59 a, § 64, 1. pkt., § 65, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, § 65 a, stk. 1, § 68 a, stk. 1, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 30 og 36, § 3, nr. 2-9, 11, 13-17, 19 og 21, og § 4, nr. 2, træder i kraft den 1. november 2015.
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 10, 12, 18 og 20, og § 6.
Stk. 5-7. (Udelades)
Lov nr. 1283 af 24. november 2015 (Støtte til eksisterende naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker m.v.), hvis § 1 angår § 7, stk. 2, § 58 c og § 64, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.19)
Lov nr. 132 af 16. februar 2016 (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor), hvis § 7 angår § 37, stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 37, stk. 8, nr. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 -3. (Udelades)
Lov nr. 261 af 16. marts 2016 om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, hvis § 7 angår § 22, stk. 1, nr. 3, og § 28, stk. 2 nr. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.20)
Lov nr. 427 af 18. maj 2016 (Konsekvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)), hvis § 8 angår § 8, stk. 1, nr. 3 og § 89, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 16. maj 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-9. (Udelades)
Lov nr. 1755 af 27. december 2016 (It-beredskab i el- og naturgassektorerne, gebyr for tilladelser til Energinet.dk og forhøjelse af indtægtsrammer for netvirksomheder m.v.), hvis § 1 angår § 51, stk. 2, § 51 a, nr. 2, § 70, stk. 15, § 85 c, § 85 d og § 86, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2017.
Lov nr. 1756 af 27. december 2016 (Udfasning af PSO-opkrævning, ophævelse af ForskEL, finansiering af Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på elsikkerhedsområdet og nedjustering af balanceringsgodtgørelse), hvis § 1 angår § 8, stk. 1, 3, 4 og 6, § 29, § 51, stk. 3, § 58 c, stk. 14, § 72 a, stk. 1, § 72 b, stk. 1, § 85 a, stk. 1 og § 89, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. I sager, hvor Energinet.dk før lovens ikrafttræden har modtaget ansøgninger om tilsagn for 2017 i henhold til regler udstedt i medfør af § 29, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, træffer EUDP afgørelse efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. § 1 finder ikke anvendelse for tilsagn om tilskud efter § 29, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, hvis der er truffet afgørelse om tilsagn før lovens ikrafttræden. For sådanne tilsagn finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn før lovens ikrafttræden, at anmodning om udbetaling af tilskud er indgivet til EUDP senest den 31. december 2021.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 58 c, stk. 14, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 85 a, stk. 1, i lov om elforsyning som ændret ved denne lovs § 1, nr. 12.
Stk. 5. (Udelades)
Lov nr. 662 af 8. juni 2017 (Økonomisk regulering af netvirksomheder, skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet, ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, og opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v.), hvis § 1 angår § 4, stk. 1 og 5, § 5, § 8, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 19 b og c, § 19 d, stk. 1-4, § 20 b, § 22, stk. 8, § 26 a, stk. 1, § 27 c, stk. 8, § 47, §§ 69-70a, § 71, stk. 1, § 71 a, § 74, § 74 a, § 76, stk. 1, § 87, stk. 1, nr. 10 og § 87 c, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 13, og § 2, nr. 1-8 og 10, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.21)
Stk. 3. § 1, nr. 3, 4, 15, 16 og 18-22, træder i kraft den 1. august 2017.
Stk. 4. § 1, nr. 11, træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 5. § 1, nr. 3, 4, 16 og 18-21, samt §§ 69-69 b i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, har virkning for netvirksomheders indtægtsrammer fra 2018. De hidtil gældende regler i § 5, nr. 2 og 11, og §§ 69, 70, 70 a, 71, 74, 74 a og 76 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1755 af 27. december 2016, finder anvendelse på netvirksomheders indtægtsrammer til og med 2017.
Stk. 6. Den identitetsmæssige adskillelse efter § 20 b, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, skal være gennemført senest den 1. juli 2018. Navn og logo på tekniske installationer, herunder kabelskabe, vil dog først skulle udskiftes i forbindelse med udskiftning af det pågældende anlæg.
Stk. 7. Regler fastsat i medfør af §§ 69 og 70 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler, dog ophæves bekendtgørelse nr. 1001 af 20. oktober 2011 om transmissionsvirksomheders og Energinet.dk’s forpligtelser ved valg af ISO-optionen og certificering af Energinet.dk som uafhængig systemoperatør.
Stk. 8. (Udelades)
Lov nr. 663 af 8. juni 2017 (Forhøjelse af procenten for modregning i den enkelte kommunes statstilskud ved overførsel af midler fra kommunale varmeforsyningsvirksomheder m.v.), hvis § 2 angår § 37, stk. 10, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.22)
Stk. 2. Loven har virkning fra den 3. maj 2017.
Lov nr. 1399 af 5. december 2017 (Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lov nr. 1667 af 26. december 2017 (Overførsel af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 13.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 27, træder i kraft den 3. januar 2018.
Stk. 3. § 89, stk. 2, 3 og 5-7, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, finder anvendelse på Energinets afgørelser i medfør af § 58 c og regler udstedt i henhold til § 58 c, som er truffet før den 1. januar 2018, og som påklages efter den 1. januar 2018.
Stk. 4-7. (Udelades)
Stk. 8. Regler fastsat i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 5, 6, 8 og 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, og i medfør af elforsyningslovens § 58 c, stk. 8-13, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Energistyrelsen, den 9. februar 2018
Martin Hansen
/ Lykke Mulvad Jeppesen
Officielle noter
-
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer, EU-Tidende 2006, nr. L 33, side 22, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193.
-
Energi-, forsynings- og klimaministeren har i medfør af § 1, stk. 3, i lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011 besluttet at ændre navnet fra Energinet.dk til Energinet, jf. bemærkningerne til § 4 i lov nr. 1667 af 26. december 2017. Af lovtekniske grunde ændres navnet således de relevante steder i lovbekendtgørelsen.
-
§ 7, stk. 2, er indsat ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1283 af 24. november 2015, og denne er sat i kraft den 26. november 2015. Den er medtaget i denne lovbekendtgørelse eftersom, at bestemmelsen endnu ikke er ophævet.
-
§ 84 b, stk. 2, er ikke sat i kraft. Se note 7.
-
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til Miljøministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017.
-
Lov nr. 466 af 18. maj 2011 er bekendtgjort den 19. maj 2011 i Lovtidende A og trådt i kraft den 20. maj 2011.
-
§ 84 b, stk. 2, i lov om elforsyning er ikke sat i kraft. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84 b, stk. 2, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 466 af 18. maj 2011.
-
§ 2, nr. 1-3, i lov nr. 641 af 12. juni 2013 er sat i kraft den 13. november 2013, jf. bekendtgørelse nr. 1270 af 7. november 2013.
-
§ 13, stk. 1, i lov nr. 903 af 4. juli 2013 ændres, jf. § 6, nr. 2, i lov nr. 744 af 1. juni 2015. § 6, nr. 2, i lov nr. 744 af 1. juni 2015 lyder som følger: »2. I § 13, stk. 1, ændres », 9 og 10« til » og 9«. Bestemmelsen i § 6, nr. 2, i lov nr. 744 af 1. juni 2015 er ikke sat i kraft. Dette skyldes, at tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 6 fastsættes af energi-, forsynings- og klimaministeren, jf. lovens § 7, stk. 4.«
-
§ 8 og § 13, stk. 10, i lov nr. 903 af 4. juli 2013 ophæves, jf. § 6, nr. 1 og 3, i lov nr. 744 af 1. juni 2015. Bestemmelserne i § 6, nr. 1 og 3, i lov nr. 744 af 1. juni 2015 er sat i kraft den 28. november 2015, jf. § 2 og § 4 i bekendtgørelse nr. 1301 af 20. november 2015.
-
§ 1, nr. 2-6, 17, 19, 26, 44 og 50, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 er efterfølgende ophævet, jf. § 3, nr. 1, i lov nr. 577 af 4. maj 2015. § 3, nr. 1, i lov nr. 577 af 4. maj 2015 er trådt i kraft den 15. maj 2015, jf. lovens § 4, stk. 1.
-
Lov nr. 633 af 16. juni 2014 er bekendtgjort den 17. juni 2014 i Lovtidende A, og bestemmelsen nævnt i § 5, stk. 2, er trådt i kraft den 18. juni 2014.
-
§ 5, stk. 4, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 er ændret, jf. § 3, nr. 2, i lov nr. 577 af 4. maj 2015. § 3, nr. 2, i lov nr. 577 af 4. maj 2015 lyder som følger: »2. I § 5, stk. 4, ændres »nr. 2-7« til: »nr. 7«, »15, 17, 19, 21, 26, 27, 32, 33, 35-37, 41, 43, 44, 47, 48 og 50-52« ændres til: »15, 21, 27, 32, 33, 35-37, 41, 43, 47, 48, 51 og 52«, og »1. oktober 2015« ændres til: »1. april 2016«.
-
§ 7 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 er efterfølgende ophævet, jf. § 3, nr. 3, i lov nr. 577 af 4. maj 2015.
-
§ 8, stk. 1, 1. pkt., og § 8, stk. 2, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 er ændret, jf. § 3, nr. 5, i lov nr. 577 af 4. maj 2015. § 3, nr. 5, i lov nr. 577 af 4. maj 2015 lyder som følger: »5. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »4, 5,«, og i § 8, stk. 2, udgår »og § 72 c, stk. 3, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44,«.
-
§ 8, stk. 3, 5 og 7, og § 9 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 er efterfølgende ophævet, jf. § 3, nr. 6, i lov nr. 577 af 4. maj 2015.
-
§ 8, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 2, 1. pkt., § 8, stk. 4, § 8, stk. 6, 1. pkt., og § 10 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 er ændret, jf. § 3, nr. 4, i lov nr. 577 af 4. maj 2015. § 3, nr. 4, i lov nr. 577 af 4. maj 2015 lyder som følger: »4. I § 8, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 2, 1. pkt., § 8, stk. 4, to steder i § 8, stk. 6, 1. pkt., og i § 10 ændres »1. oktober 2015« til: »1. april 2016«.
-
§ 17, nr. 1-4, er sat i kraft den 10. september 2015, jf. § 1 og § 2 i bekendtgørelse nr. 1046 af 7. september 2015.
-
Loven trådte i kraft den 26. november 2015.
-
§ 7 i lov nr. 261 af 16. marts 2016 er sat i kraft den 11. oktober 2016, jf. bekendtgørelse nr. 1232 af 10. oktober 2016.
-
Lov nr. 662 af 8. juni 2017 er bekendtgjort den 9. juni 2017 i Lovtidende A og § 1, nr. 13 er trådt i kraft den 10. juni 2017.
-
Lov nr. 663 af 8. juni 2017 er bekendtgjort den 9. juni 2017 i Lovtidende A og er trådt i kraft den 10. juni 2017.