§ Naturbeskyttelsesloven · kapitel 28 af 28
Kapitel 14 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
LBK nr 1122 af 03/09/2018
§ 93. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2. Følgende lovbestemmelser ophæves:
-
lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,
-
lov om sandflugtens bekæmpelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 28. april 1982,
-
lov nr. 339 af 24. maj 1989 om naturforvaltning,
-
lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder,
-
lov af 30. januar 1861 angående forbud mod at medtage løse hunde i Jægersborg Dyrehave m.v.
Stk. 3. Bestemmelser om godkendelse af beliggenhedsplan, bygningstegninger, materialer og farvevalg m.m. i de af strandfredningskommissionen tinglyste deklarationer i henhold til § 25, stk. 1, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni 1961 af lov om naturfredning ophæves.
§§ 94-100. (Udelades)
§ 101. Regler, der er udstedt efter de bestemmelser, der er nævnt i § 93, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan dog bestemme, at de efter stk. 1 opretholdte krav til fredningsplanernes tilvejebringelse og indhold kan fraviges i særlige tilfælde.
Stk. 3. De bekendtgørelser om videnskabelige reservater, der er udstedt i henhold til den hidtidige lovgivning, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ophører. Bekendtgørelserne kan forlænges.
Stk. 4. (Udelades)
§ 102. Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 93, stk. 2, og § 101, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser. Overtrædelser af afgørelserne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Kendelser om begrænsninger i almenhedens færdsel på strandbredden, som er truffet efter § 23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni 1961 af lov om naturfredning, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser.
§ 103. Den påtaleret, der i tinglyste byggelinje- og fredningsservitutter i henhold til lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder tilkommer statslige myndigheder, tilkommer kommunalbestyrelsen. Det samme gælder de beføjelser, som efter deklarationer og overenskomster i henhold til lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984, tilkommer statslige myndigheder.
Stk. 2. De beføjelser, der tilkommer Naturfredningsrådet i henhold til lovgivningen, fredningskendelser m.v., tilkommer miljø- og fødevareministeren. Miljø- og fødevareministeren kan dog bestemme, at beføjelserne eller bestemte typer af beføjelser skal udøves af andre myndigheder eller institutioner, herunder råd nedsat efter § 64, stk. 1.
Stk. 3. De beføjelser, der tilkommer fredningsnævn i tidligere afgørelser om bygge- og beskyttelseslinjer, offentlighedens adgang og friluftsreklamer, tilkommer kommunalbestyrelsen. Beføjelser vedrørende strandbeskyttelseslinjen tilkommer dog miljø- og fødevareministeren. De beføjelser, som tilkommer Overfredningsnævnet, tilkommer Miljø- og Fødevareklagenævnet.
§ 104. De hidtidige fredningsnævn og Overfredningsnævnet opretholdes i indtil et år efter denne lovs ikrafttræden til at færdigbehandle verserende sager efter de hidtil gældende regler. Er en sådan sag da ikke afgjort af nævnet, overgår sagen til den myndighed, der skulle træffe afgørelse i sagen, såfremt den var påbegyndt efter denne lovs ikrafttræden. Sagen behandles og afgøres herefter i overensstemmelse med reglerne i denne lov og regler, der udstedes efter loven.
Stk. 2. Skønner et af de hidtidige fredningsnævn eller Overfredningsnævnet, at en verserende sag ikke kan afgøres af nævnet inden et år efter lovens ikrafttræden, kan nævnet straks henskyde sagen til den i stk. 1, 2. pkt., nævnte myndighed. Stk. 1, 3. pkt., finder herefter anvendelse.
Stk. 3. Fredningsnævnets afgørelse i en sag, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan påklages efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 4. Overfredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmål i en sag, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan påklages til Taksationskommissionen efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler for behandlingen af verserende sager.
§ 105. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 58. Loven træder i kraft den 1. april 1994.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 439 af 1. juni 1994 (Beskyttelse af kystområderne)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1994, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. 4) Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1, 2 og 4, og kan bestemme, at ikrafttrædelsen skal ske på forskellige tidspunkter i de enkelte amter.
Stk. 3. I bestemmelser fastsat i medfør af stk. 2 bestemmer miljøministeren, at områder, der på ikrafttrædelsestidspunktet er omfattet af en lokalplan, kan udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uanset bestemmelserne i § 2, nr. 1 og 2. Dette skal dog ikke gælde for områder med klitdannelser inden for 100 m fra de strandbredder, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1.
Stk. 4. Efter ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1 og 2, kan der ikke ske gentilplantning på arealer, hvor der efter den 1. august 1994 er foretaget tilplantning, som ikke er et led i den hidtidige drift.
Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 547 af 22. juni 1992 om bygge- og beskyttelseslinjer samt bekendtgørelse nr. 552 af 22. juni 1992 om klitfredning forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.
Lov nr. 19 af 13. januar 1997 (Ændring af klageregler)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Afgørelser, der er påklaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende klageregler.
Lov nr. 478 af 1. juli 1998 (Justering af harmonikravene og genopretning af vådområder i overensstemmelse med aftalen om Vandmiljøplan II)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 15. juli 1998.
Lov nr. 282 af 12. maj 1999 (Ændring af reglerne om ikrafttrædelse m.v. af den udvidede klitfrednings- og strandbeskyttelseslinje samt om fastlæggelsen heraf i byzone)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.8)
Stk. 2. § 1, nr. 1, 8 og 9, træder dog først i kraft i de enkelte amter ved miljøministerens bestemmelse om ikrafttrædelse af de udvidede beskyttelseslinjer i de enkelte amter.
Lov nr. 447 af 31. maj 2000 (Implementering af Århuskonventionen m.v.)9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Lovens regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første instans efter lovens ikrafttræden. (2. pkt. Udelades)
Stk. 3-4. (Udelades)
Museumslov, lov nr. 473 af 7. juni 200110) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 41. Loven træder i kraft den 1. januar 2002. Samtidig ophæves lov om museer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 17. juli 2000. Lovens § 27, stk. 4-7, har virkning fra den 1. januar 2003. Indtil den 1. januar 2003 opretholdes de hidtidige finansieringsprincipper for den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed, jf. § 26, stk. 3, i lov om museer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 17. juli 2000.
Lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner11) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 78
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog § 79, stk. 1.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 454 af 9. juni 2004 (Internationale naturbeskyttelsesområder, offentlighedens adgang til naturen, fredning, beskyttelseslinjer, fortidsminder m.v.)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2004.
Stk. 2. § 1, nr. 47, træder dog først i kraft den 1. august 2006.
Stk. 3. Bekendtgørelser om ikrafttræden af strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen og af forskellige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, der er udstedt efter de regler, der er nævnt i § 1, nr. 7 (naturbeskyttelseslovens §§ 15 a-15 d), forbliver i kraft.
Stk. 4. Fredningssager, der verserer for fredningsnævn eller Naturklagenævnet ved lovens ikrafttræden, omfattes af bestemmelserne i § 1, nr. 22 og 33 (naturbeskyttelseslovens § 37 a og § 43 a), således, at fristen regnes fra lovens ikrafttræden.
Stk. 5. (Udelades)
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 535 af 24. juni 2005 (jordfordelingsloven)14) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 28. Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3. (Udelades)
Lov nr. 567 af 24. juni 2005 (Udmøntning af kommunalreformen)15) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Sager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, overgår til den myndighed, der efter § 1 er kompetent til at behandle sagen.
Stk. 3. De vandløb, der ved lovens ikrafttræden er udpeget som beskyttede efter reglerne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, forbliver beskyttede.
Stk. 4. Sager efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning, som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af fredningsnævnet, færdigbehandles efter bestemmelserne i § 1.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om behandlingen af sager efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning, som verserer for Naturklagenævnet eller Taksationskommissionen ved lovens ikrafttræden.
Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om den fremtidige varetagelse af de beføjelser og pligter, der i afgørelser om fredning, fredningskendelser, -overenskomster, -deklarationer og lign. er henlagt til amtsrådet.
Stk. 7. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler.
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 (Politi- og domstolsreform)16) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 105
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.
Stk. 2-22. (Udelades)
Lov nr. 571 af 9. juni 2006 (Ændring af klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet)17) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Sager, der pr. 1. januar 2007 er indbragt for Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 1571 af 20. december 2006 (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet)18) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 23
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 523 af 6. juni 2007 (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.)19) har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 47
Loven træder i kraft den 1. januar 2008.
Lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker20) har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 37. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.
Lov nr. 507 af 17. juni 2008 (Implementering af miljøansvarsdirektivet)21) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 3.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 508 af 17. juni 2008 (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse)22) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)23) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 167
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 514 af 12. juni 2009 (Beskyttelse af visse dyrearter m.v.)24) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Loven træder i kraft den 1. oktober 2009.
Lov nr. 1383 af 21. december 2009 (Implementering af servicedirektivet og anderkendendelsedirektivet på Miljøministeriets område)25) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Loven træder i kraft den 28. december 2009.
Lov nr. 1519 af 27. december 2009 (Hjemmel til at fastsætte regler om drift af vandforsyningsanlæg og om sagsbehandling af bestemte typer af sager samt forlængelse af visse vandindvindingstilladelser og -rettigheder)26) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 484 af 11. maj 2010 (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)27) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 28
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4. (Udelades)
Stk. 5. Verserende sager i Naturklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter lov om Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte sammensætning. I sager, hvor Naturklagenævnet har afholdt besigtigelse i en sag om fredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, sammensættes Natur- og Miljøklagenævnet med deltagelse af de nævnsmedlemmer, der deltog i besigtigelsen.
Stk. 6. (Udelades)
Stk. 7. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler.
Lov nr. 553 af 1. juni 2011 (»Grøn vækst«)28) som indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juli 2011.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om lov om randzoner29) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.30)
Lov nr. 1273 af 21. december 2011 (Digital annoncering, obligatorisk kommunal kommunikation, afskæring af klageadgang)31) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Loven træder i kraft den 1. januar 2012.
Lov nr. 580 af 18. juni 2012 (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet m.v.)32) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 28
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 17, nr. 1 og 2, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Verserende klagesager over afgørelser påklaget af ministeren efter § 84, stk. 1, nr. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug færdigbehandles af Natur- og Miljøklagenævnet.
Lov nr. 1289 af 19. december 2012 (Etablering af yderligere forsøgsmuligheder for frikommuner)33), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2-3. (Udelades)
Lov nr. 1630 af 26. december 2013 (Klassifikation af private og offentlige vandløb, ophævelse af krav om dispensation i en række tilfælde til opførelse af bebyggelse inden for skovbyggelinjen og forenkling af VVM-processen m.v.)34) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse ved Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klager over afgørelser efter lov om planlægning eller regler udstedt i medfør heraf truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for skriftlige anmeldelser af projekter omfattet af §§ 11 g-11 i lov om planlægning og regler udstedt i medfør heraf indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne anmeldelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 1631 af 26. december 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning)35) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1. (Udelades)
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 3, § 4, nr. 2, §§ 5-11, § 12, nr. 1, 3, 4 og 6, § 13, § 14, nr. 1 og 2 og 4-8, og §§ 15 og 16. Ministeren kan herunder bestemme, at ændringerne træder i kraft på forskellige tidspunkter.36)
Stk. 3. (Udelades)
Lov nr. 86 af 28. januar 2014 (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)37) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 26
Stk. 1. (Udelades)
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-14 og §§ 16-25.38)
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For sådanne klager finder de hidtidige regler anvendelse.
Lov nr. 80 af 28. januar 2014 (Ny regional vækst- og udviklingsstrategi, udvidelse af Danmarks Vækstråds opgaver m.v.)39) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2014.
Stk. 2-5. (Udelades)
Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 55 a før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger, der indgives i henhold til naturbeskyttelseslovens § 55 a før regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8-11. (Udelades)
Lov nr. 1529 af 27. december 2014 (Forsøgsordning for kyst- og naturturisme og ophævelse af muligheden for at planlægge for lavenergibebyggelse i lokalplaner m.v.)40) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 179 af 24. februar 2015 (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer og indførelse af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven m.v.)41) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet42) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 24. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte overgangsregler.
Stk. 4 (Udelades)
Stk. 5. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.
Stk. 7. (Udelades)
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 (Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger)43) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2017.
Stk. 2 -5. (Udelades)
Lov nr. 681 af 8. juni 2017 (Nye muligheder for visse anlæg og indretninger på klitfredede arealer og inden for strandbeskyttelseslinjen samt inden for sø- og åbeskyttelseslinjen)44), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.45)
Stk. 2. Bebyggelse, anlæg og indretninger, der er opført i strid med forbuddene i § 15, stk. 1, eller § 16, stk. 1, men som vil være lovlige i henhold til bestemmelserne i §§ 15 a og 15 b og § 16, stk. 3, kan opretholdes, uanset om de er påbudt lovliggjort efter de hidtil gældende regler i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 3. Verserende sager om ansøgning om etablering af anlæg og indretninger m.v., der vil kunne etableres uden forudgående dispensation i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 15 a og 15 b og § 16, stk. 3, bortfalder.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 8, stk. 6 og 7, § 15, stk. 5, § 16, stk. 4, og § 69, stk. 5, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 121 af 26. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Lov nr. 1553 af 19. december 2017 (Mulighed for fastsættelse af nærmere regler om jagt med visse rovfugle, jagttider, tidsbegrænsede initiativer, jagtformer, fodring af vildt og ændring af regler om jagttegn samt ophævelse af krav om dispensation til visse til- og ombygninger inden for skovbyggelinjen i landzone)46) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lov nr. 1554 af 19. december 2017 (National liste med handelsforbud m.v. over for visse invasive arter og nyaffattelse af bilag 1 til lov om havstrategi)47) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 31, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Lov nr. 466 af 14. maj 2018 (Nye muligheder for friluftsreklamer i det åbne land)48) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 21, stk. 2, nr. 2 og 5, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af § 21, stk. 6.
Lov nr. 720 af 8. juni 2018 (Ny kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse m.v.)49) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2018.
Stk. 2. (Udelades)
§ 10
(Udelades)
§ 11
Klager over afgørelser efter lov om naturbeskyttelse om dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse efter § 50, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse om videregående fravigelse fra eller ændring eller ophævelse af en fredning eller om undtagelse fra fredningsbestemmelser i regler fastsat efter § 51, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse, som er meddelt med henblik på udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger, der ikke er færdigbehandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, og afgørelser, som er truffet før den 1. september 2018, og som inden klagefristens udløb indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, færdigbehandles af nævnet efter de hidtil gældende regler. Træffer nævnet afgørelse om, at sagen hjemvises til fornyet behandling i første instans, skal sagen i første instans færdigbehandles efter § 10 i denne lov og efter lov om kystbeskyttelse m.v. som ændret ved denne lovs § 1.
Miljø- og Fødevareministeriet, den 3. september 2018
P.M.V. David Fjord Nielsen
/ Paolo Perotti
Bilag 1
Bilag om fortidsminder uden beskyttelseslinje
Fortidsminder, der ikke har beskyttelseslinje i henhold til § 18, uanset om de er beskyttet efter museumsloven:
Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende.
Sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk tradition.
Krigergrave.
Mindesmærker.
Sten- og jorddiger.
Agerspor.
Fangstgruber.
Sten- og grenkast.
Bilag 2
Bilag om anmeldelsespligtige aktiviteter
Overskrift til formateret tekst
Aktiviteter, der er omfattet af § 19 b:
Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder.
Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov.
Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i § 3.
Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter § 3.
Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder.
Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter.
Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter.
Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af § 3.
Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslet.
Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning.
Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje.
Etablering af ikkegodkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj).
Bilag 3
Liste over arter på habitatdirektivets bilag IV, som er naturligt hjemmehørende i Danmark og beskyttet efter § 29 a og § 30, stk. 2
Dansk navn
Latinsk navn
PATTEDYR
SMÅFLAGERMUS
MICROCHIROTERA
Alle arter, herunder
Vandflagermus
Damflagermus
Skægflagermus
Brandts Flagermus
Frynseflagermus
Bechsteins Flagermus
Skimmelflagermus
Sydflagermus
Brun Flagermus
Bredøret Flagermus
Langøret Flagermus
Dværgflagermus
Troldflagermus
Pipistrelflagermus
Myotis daubentoni
Myotis dasycneme
Myotis mystcinus
Myotis brandtii
Myotis nattereri
Myotis bechsteini
Vespertilio murinus
Estesicus serotinus
Nyctalus noctula
Barbastella barbastellus
Plecotus auritus
Pipistrellus pygmaeus
Pipistrellus nathusii
Pipistrellus pipistrellus
Gnavere
Hasselmus
Birkemus
Rodentia
Muscardinus avellanarius
Sicista betulina
Rovdyr
Odder
Carnivora
Lutra Lutra
Hvaler
Alle arter, herunder Marsvin
Cetacea
Phocoena phocoena
KRYBDYR
Sumpskildpadder
Europæisk sumpskildpadde
Emys orbicularis
Firben
Markfirben
Lacerta agilis
Snoge
Glatsnog
Æskulapsnog
Coronella austriaca
Elaphe longissima
PADDER
Salamandre
Stor vandsalamander
Triturus cristatus
Skivetungede frøer
Klokkefrø
Bombina bombina
Løgfrøer
Løgfrø
Pelobates fuscus
Løvfrøer
Løvfrø
Hyla arborea
Ægte frøer
Spidssnudet frø
Springfrø
Rana arvalis
Rana dalmatina
Tudser
Strandtudse
Grønbroget tudse
Bufo calamita
Bufo viridis
FISK
Laksefisk
Snæbel
Coregonus oxyrhynchus
INSEKTER
Biller
Bred vandkalv
Lys skivevandkalv
Dytiscus latissimus
Graphoderus bilineatus
Torbister
Eremit
Osmoderma eremita
Sommerfugle
Sortplettet blåfugl
Maculinea arion
Guldsmede
Grøn mosaikguldsmed
Stor kærguldsmed
Grøn kølleguldsmed
Aeshna viridis
Leucorrhinia pectoralis
Ophiogomphus cecilia
BLØDDYR
Muslinger
Tykskallet malermusling
Unio crassus
Bilag 4
Liste over danske dyre- og plantearter, hvor der er behov for at sikre, at indsamling og udnyttelse er forenelig med hensynet til bevaringen af disse arter, jf. § 30, stk. 3
Dansk navn
Latinsk navn
PATTEDYR
SMÅFLAGERMUS
MICROCHIROPTERA
Alle arter, herunder
Vandflagermus
Damflagermus
Skægflagermus
Brandts Flagermus
Frynseflagermus
Bechsteins Flagermus
Skimmelflagermus
Sydflagermus
Brun Flagermus
Bredøret Flagermus
Langøret Flagermus
Dværgflagermus
Troldflagermus
Pipistrelflagermus
Myotis daubentonii
Myotis dasycneme
Myotis mystcinus
Myotis brandtii
Myotis nattereri
Myotis bechsteinii
Vespertilio murinus
Estesicus serotinus
Nyctalus noctula
Barbastella barbastellus
Plecotus auritus
Pipistrellus pygmaeus
Pipistrellus nathusii
Pipistrellus pipistrellus
Gnavere
Hasselmus
Birkemus
Rodentia
Muscardinus avellanarius
Sicista betulina
Rovdyr
Odder
Carnivora
Lutra Lutra
Hvaler
Alle arter, herunder Marsvin
Cetacea
Phocoena phocoena
PADDER
Butsnudet frø
Rana temporaria
Grøn frø
Rana esculenta
Latterfrø
Rana ridibunda
RUNDMUNDE
Flodlampret
Lampetra fluviatilis
FISK
Støre
Alle arter af stør, der ikke er opført i bilag IV i EF-habitatdirektivet
Accipenseridae
Accipenser spp.
Stalling
Laks
Thymallus thymallus
Salmo salar (kun i ferskvand)
Karpefisk
Alle arter af Barbe
Cyprinidae
Barbus spp. (Forkortelsen »spp.« henviser til samtlige arter tilhørende denne familie eller slægt)
Stavsild
Alle arter af stavsild
Clupeidae
Alosa spp.
LEDDYR
Flodkrebs
Astacus astacus
IGLER, SNEGLE OG MUSLINGER
Lægeigle
Hirudo medicinalis
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Flodperlemusling
Margaritifera margaritifera
MOSSER OG LAVER
Rensdyrlav
Cladonia L. spp.
Hvidmos
Leucobryum glaucum
Sphagnum
Sphagnum L. spp.
PLANTER
Otteradet ulvefod
Lycopodium selago
Bjergulvefod
Lycopodium alpinum
Cypresulvefod
Lycopodium tristachyum
Flad ulvefod
Lycopodium complanatum
Almindelig ulvefod
Lycopodium clavatum
Femradet ulvefod
Lycopodium annotinum
Liden ulvefod
Lycopodium inundatum
Guldblomme
Arnica montana
Bilag 5
Liste over danske plantearter, der er beskyttet efter § 50, stk. 3
PLANTER
Enkelt månerude
Botrychium simplex
Liden najade
Najas flexilis
Fruesko
Cyripedium calceolus
Mygblomst
Liparis loeselli
Vandranke
Luronium natans
Gul stenbræk
Saxifraga hirculus
Krybende sumpskærm
Helosciadium repens (Apium repens)
Officielle noter
-
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. 178, side 66 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193.
-
Lovændringen ændrer § 30, stk. 1 og 2.
-
Lovændringen ændrer §§ 8, 15, 25, 65 og 69 og indsætter nye §§ 15 a-d.
-
Som affattet ved lov nr. 282 af 12. maj 1999.
-
Lovændringen ændrer § 78 og § 81 og ophæver § 83, stk. 2, og § 85.
-
Lovændringen ændrer § 2 og § 60, stk. 1, og indsætter ny § 60 a.
-
Lovændringen ændrer §§ 8, 10, 15, 15 a, 15 b, 15 d, 65, 67 og 69 og ændrer § 3, stk. 2, i lov nr. 439 af 1. juni 1994.
-
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 14. maj 1999.
-
Lovændringen indsætter ny § 60 b og ændrer § 86.
-
Lovændringen ændrer §§ 14, 65, 78 og 89 og indsætter ny § 14 a.
-
Lovændringen ændrer §§ 35, 46, 49 og 77.
-
Lovændringen ændrer §§ 3, 4, 5, 6, 7, 8, 12, 13, 14, 14 a, 15, 15 a-d, 18, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 36, 37, 38, 39, 41, 43, 45, 50, 52, 53, 60, 60 a, 64, 65, 66, 66 a, 69, 72, 74, 75, 78, 82, 87 og 89 og indsætter nyt kapitel 2 a (§§ 19 a-h), samt indsætter nye §§ 26 a, 37 a, 38 a, 43 a, 69 a og 70 a.
-
Lovændringen ændrer § 92.
-
Lovændringen ændrer § 59.
-
Lovændringen ændrer §§ 3, 8, 15, 19 a-h, 20, 21 23, 24, 26, 26 a, 29, 33, 34, 35, 46, 49, 52, 55, 58, 60, 60 a, 61, 62, 63, 65, 66 a, 67, 68, 73, 78, 89 og 103 og ophæver § 77, samt indsætter ny § 55 a.
-
Lovændringen ændrer § 88, stk. 3.
-
Lovændringen ændrer § 80.
-
Lovændringen ændrer § 65 og § 70.
-
Lovændringen indsætter § 55 a.
-
Lovændringen ændrer § 86.
-
Lovændringen ændrer §§ 74, 78, 86, 87 og 89 og indsætter nyt kapitel 11 a (§§ 77-77 h).
-
Lovændringen ændrer §§ 30, 31, 50, 71 og 73 og ophæver §§ 55 a samt indsætter nye §§ 55 a, 56 a og bilag 3-5.
-
Lovændringen ophæver § 92, stk. 1, 3 og 4 og ændrer § 92, stk. 2.
-
Lovændringen ophæver fodnote 1 og 2 til lovens titel og § 50, stk. 3-5, indsætter fodnote 1 til lovens titel, § 29 a, § 29 b, § 65, stk. 6 og 7, § 71 a og § 71 b, og ændrer § 31, stk. 2, § 50, stk. 6, § 71, stk. 4 og 5, § 89, stk. 1, nr. 1, og bilag 3 og 4.
-
Lovændringen indsætter § 30 a.
-
Lovændringen indsætter § 70 b.
-
Lovændringen ændrer § 19 b, stk. 4, § 26 a, stk. 2, § 33, stk. 4, to steder i § 41, stk. 2, § 42, fire steder i § 43, § 43 a, stk. 1, otte steder i § 44, fire steder i § 45, § 47, stk. 1, § 48, stk. 1, fire steder i § 49, § 78, stk. 1 og 3, § 86, stk. 3, to steder i § 87, § 103, stk. 3, ændrer overskrifterne i § 42, § 43, § 44 og § 48, affatter § 33, stk. 2 og § 103, stk. 1, anderledes, ophæver og indsætter ny § 78, stk. 4, og indsætter ny § 78, stk. 5, hvorfor stk. 5 og 6 bliver til stk. 6 og 7, ophæver §§ 79-84, og ændrer § 89, stk. 1, nr. 6 og § 92. Lov nr. 1608 af 22. december 2010 vedrører en ny affattelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen for lov nr. 484 af 11. maj 2010, hvor det er bestemt, at lov nr. 484 af 11. maj 2010 træder i kraft den 1. januar 2011.
-
Lovændringen ændrer fodnoten til loven titel, ændrer §§ 2, 60, stk. 1 og 60 a, stk. 1, indsætter nyt nummer efter nr. 2 i § 16, stk. 2 og rykker nr. 3-6 til 4-7, indsætter ny stk. 3 og 4 i § 16, indsætter ny stk. 7 og 8 i § 36, og ændrer overskriften før § 60 a.
-
Lovændringen ændrer § 24, stk. 4, 2. pkt.
-
Loven er sat i kraft den 1. september 2012 ved bekendtgørelse nr. 867 af 29. august 2012.
-
Lovændringen indsætter ny stk. 3 i § 5 og ny stk. 3 i § 29, ændrer § 30, stk. 5, 2. pkt., indsætter ny stk. 4 i § 34, indsætter nyt 2. pkt. i både § 37, stk. 1, § 40, stk. 2, § 60 b, stk. 2, § 69, stk. 5 og 77 g, stk. 2, og indsætter ny stk. 6 i § 87.
-
Lovændringen ophæver § 87, stk. 2, indsætter nye stk. 2-4, og rykker herefter de gamle stk. 3-6 til 5-8, og ændrer i den nye 87, stk. 8.
-
Lovændringen indsætter nyt nr. 3 i § 17, stk. 2, hvorefter nr. 3 og 4 bliver til nr. 4 og 5.
-
Lovændringen indsætter nr. 4-8 i § 17, stk. 2, indsætter § 17, stk. 3, og indsætter en ny nr. 1 i § 18, stk. 2.
-
Lovændringen ændrer § 19 a.
-
Bestemmelsen i § 7 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 trådte i kraft den 1. juli 2016, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 24. juni 2016 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning).
-
Lovændringen indsætter § 43, stk. 6, ændrer § 87, stk. 2, indsætter § 87, stk. 5 og 6, og ændrer § 87, stk. 10.
-
Bestemmelsen i § 2, nr. 2-6, i lov nr. 179 af 24. februar 2015 trådte i kraft den 28. januar 2015, jf. bekendtgørelse nr. 57 af 23. januar 2015 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.).
-
Lovændringen ændrer § 55 a.
-
Lovændringen indsætter § 65 a, § 78, stk. 1, 3. pkt. og § 78, stk. 4, 2. pkt.
-
Lovændringen ophæver § 3, stk. 4, indsætter § 3 a, indsætter § 89, stk. 5, og ændrer § 89, stk. 8 og 9.
-
Lovændringen, hvis § 25, nr. 1, overalt i loven ændrer ”Natur- og Miljøklagenævnet” til ”Miljø- og Fødevareklagenævnet” og ”Natur- og Miljøklagenævnets” til ”Miljø- og Fødevareklagenævnets”, og som ændrer § 33, stk. 2, § 78, stk. 1, 3, og 4-7, og § 87, stk. 2, 1. pkt.
-
Lovændringen ændrer § 65 a, § 78, stk. 1, 3. pkt., og § 78, stk. 4, 2. pkt.
-
Lovændringen ændrer fodnoten til lovens titel, ændrer § 8, § 15, § 16 (nyt stykke 3), § 17, § 50, § 65 (ophæver stk. 1, 4, og 5), § 67, stk. 2, § 69 (indsætter nyt stykke 3), § 71, stk. 4, nr. 1, 4 og 5, § 71, stk. 5, og § 78, stk. 4, 1. pkt., og indsætter ny § 8 a, § 15 a, § 15 b og § 65 b. Ved en fejl er »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56« ved ændringen udgået af fodnoten til lovens titel. Fodnoten vil blive ændret ved førstkommende ændring af loven.
-
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 9. juni 2017.
-
Lovændringen vedrører § 17, stk. 4, nr. 3 og 4.
-
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 31, stk. 1-5, § 31 a og § 71, stk. 5.
-
Lovændringen vedrører § 21, § 67, stk. 2, og § 74, stk. 5.
-
Lovændringen vedrører § 5, stk. 2, § 8, stk. 4, 2. pkt., § 15, stk. 3, 2. pkt., § 16, stk. 6, § 17, stk. 5, § 18, stk. 4, § 19, stk. 2, § 19 b, stk. 3, 2. pkt., § 37, stk. 2, § 41, stk. 1, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 51, stk. 3, og § 65, stk. 2, 2. pkt.