Miljøbeskyttelsesloven § 9 k
§ 9 k. For udstyr, der er markedsført til brug for husholdninger efter den 31. december 2005, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at producenter eller importører over for ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, skal godtgøre, at der er stillet passende sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, hvem der kan disponere over sikkerhedsstillelsen, samt under hvilke omstændigheder disponeringen kan ske.
Stk. 3. For udstyr, som sælges til brug for erhvervsdrivende efter den 31. december 2005, kan ministeren fastsætte bestemmelser om, at producenter og importører kan aftale med køberen, at denne overtager forpligtelsen efter § 9 j, for så vidt angår det udstyr, de køber. Forudsætningen for frigørelse fra den i § 9 j nævnte forpligtelse er, at aftalen registreres i det i § 9 æ nævnte producentregister.
Kilde: Retsinformation.dk