Folkeoplysningsloven § 40

§ 40. Udgifterne til et udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter § 35, stk. 2, afholdes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. For deltagelse i møder i et udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter § 35, stk. 2, kan der ydes medlemmerne diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om vederlag til formænd for udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter § 35, stk. 2.

Kilde: Retsinformation.dk