← Folkeoplysningsloven

§ Folkeoplysningsloven · kapitel 16 af 30

Kapitel 1 – Formål og rammer for den frie folkeoplysende virksomhed

LBK nr 1115 af 31/08/2018

§ 1. Lovens afsnit I skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til

  1. undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed, debatskabende aktiviteter og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer for voksne og for børn og voksne sammen, jf. kapitel 4 om folkeoplysende voksenundervisning,

  2. aktiviteter for børn og unge, herunder fritids- og ungdomsklubber, og eventuelt til aktiviteter for voksne, jf. kap. 5 om det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen stiller lokaler til rådighed, jf. kap. 6 om anvisning af lokaler og udendørsanlæg.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til lokaler, jf. kap. 7 om tilskud til private lokaler m.v.