Retssikkerhedsloven § 55
§ 55. I afgørelser med udvidet votering deltager i mødet 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand.
Stk. 2. Udvidet votering skal benyttes i sager om følgende:
-
Sager, hvor Ankestyrelsen har besluttet, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. § 52 c, stk. 1.
-
Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74 i lov om social service.
-
Sager om Ankestyrelsens samtykke til, at et barn adopteres uden samtykke fra forældrene efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven.
-
Sager om tilbageholdelse i boligen efter § 127 og om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter §§ 129 og 129 a i lov om social service.
-
Afgørelser, der er udsat med henblik på udvidet votering, jf. § 53, stk. 3.
-
Andre sager, som direktøren beslutter har principiel eller generel betydning.
Stk. 3. Afgørelsen træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.
Kilde: Retsinformation.dk