Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg § 7

§ 7. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Personer, der har valgret efter § 1, stk. 2, optages efter anmodning, jf. dog stk. 2, på valglisten i den kommune, hvor de har deres private bolig.

Stk. 2. Personer, der har valgret efter § 1, stk. 2, optages dog uden anmodning på valglisten, såfremt de pågældende

  1. var optaget på valglisten i Danmark til det sidst afholdte valg til kommunalbestyrelser og regionsråd,

  2. siden da uafbrudt har været registreret i Udenrigsministeriets protokol og

  3. ikke har anmodet om at blive slettet af valglisten.

Kilde: Retsinformation.dk