§ Serviceloven · kapitel 68 af 68
Kapitel 34 – Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
LBK nr 102 af 29/01/2018
§ 189. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004 ophæves.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 6 og 194 træder i kraft den 1. januar 2006. Bestemmelserne i §§ 190 og 191 træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 4. Tilbud oprettet før den 1. januar 2007 skal registreres i Tilbudsportalen inden den 1. april 2007, jf. § 14, stk. 2.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 179 har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo december 2006.
§ 190. Et amtskommunalt tilbud, som efter de øvrige bestemmelser i denne lov overtages af et regionsråd den 1. januar 2007, overtages den 1. januar 2007 af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor tilbuddet vil være beliggende den 1. januar 2007, såfremt kommunalbestyrelsen senest den 15. februar 2006 træffer bindende beslutning om overtagelse af det amtskommunale tilbud og meddeler beslutningen til amtsrådet. Skal overtagelsen ske af en kommune, der oprettes den 1. januar 2007, træffes bindende beslutning efter 1. pkt. af sammenlægningsudvalget.
Stk. 2. Den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager de aktiver og passiver, indtræder i de rettigheder og pligter samt overtager de ansatte, der er knyttet til varetagelsen af tilbuddet. Svarer aktivernes og passivernes værdi ikke til hinanden, skal den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, eller amtsrådet kompenseres herfor. Overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter 1. og 2. pkt. sker særskilt i forhold til fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.
Stk. 3. Økonomi- og indenrigsministeren kan efter forhandling med børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler for overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter stk. 2.
Stk. 4. § 186, stk. 4 og 6-8, finder tilsvarende anvendelse for en beliggenhedskommunes overtagelse af et amtskommunalt tilbud efter stk. 1.
§ 191. Amtsrådet udarbejder for hvert amtskommunalt tilbud en opgørelse over de aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2.
Stk. 2. Amtsrådet forelægger senest den 1. januar 2006 den opgørelse, der er nævnt i stk. 1, for de myndigheder, hvortil amtskommunens opgaver overføres i henhold til lovgivningen vedrørende kommunalreformen, med henblik på indgåelse af en aftale mellem på den ene side amtsrådet og på den anden side de myndigheder, hvortil amtskommunens opgaver overføres, om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2.
Stk. 3. Udarbejdelse og forelæggelse af den opgørelse, der er nævnt i stk. 1, samt indgåelse af den aftale, der er nævnt i stk. 2, sker i forbindelse med udarbejdelse og forelæggelse af et udkast til aftale henholdsvis indgåelse af aftale om fordelingen af amtskommunens øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Udarbejdelse og forelæggelse af den opgørelse, der er nævnt i stk. 1, samt indgåelse af den aftale, der er nævnt i stk. 2, sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.
Stk. 4. Er den aftale, der er nævnt i stk. 2, ikke indgået inden den 1. april 2006, eller erklærer en af de myndigheder, som er nævnt i stk. 2, forhandlingerne afsluttet uden resultat, sker indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2, i forbindelse med henholdsvis indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om fordelingen af amtskommunens øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2, sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 og 4 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 17 og kapitel 4 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen anvendes, medmindre økonomi- og indenrigsministeren efter forhandling med børne- og socialministeren fastsætter andet.
Stk. 6. Økonomi- og indenrigsministeren kan efter forhandling med børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler for amtsrådets udarbejdelse og forelæggelse af opgørelse efter stk. 1 og for indgåelse af aftale, vedtagelse af mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der efter stk. 2 overtages af den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud. Økonomi- og indenrigsministeren kan herved fravige stk. 1-5 samt § 190.
§ 192. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Dog kan kommunen ikke opkræve betaling for den særlige service m.v. som følge af plejehjemsopholdet. Ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet bolig.
§ 192 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. § 192, eller for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste.
Stk. 2. Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt et bestemt plejehjem eller en bestemt almen plejebolig efter reglerne i § 58 a i lov om almene boliger m.v.
Stk. 3. Ældreministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads.
§ 193. (Ophævet)
§ 194. Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007 amtskommunale døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet, jf. dog stk. 2, og kommunerne indtræder i aftaler med private tilbud, der er godkendt af amtskommunerne.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der overtager døgninstitutioner, jf. stk. 1, kan uanset stk. 1 i 2006 aftale med regionens forberedelsesudvalg, at regionsrådet på vegne af beliggenhedskommunen driver døgninstitutioner, der er omfattet af stk. 1, og som ejes af beliggenhedskommunen, videre efter den 1. januar 2007. For kommuner, der oprettes den 1. januar 2007, kan aftale efter 1. pkt. indgås af sammenlægningsudvalget.
§ 195. Regionsrådene overtager med virkning fra den 1. januar 2007 tilbud efter § 5, stk. 1 og 3, som er oprettet af amtskommunerne, og indtræder i aftaler med private tilbud, der er godkendt af amtskommunerne inden for regionen.
Stk. 2. Regionsrådene overtager dog ikke ansvaret for tilbud jf. § 5, stk. 1 og 3, som er etableret eller godkendt af Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.
Stk. 3. Regionsrådene overtager med virkning fra den 1. januar 2007 ansvaret for tilbud oprettet efter §§ 5 og 6 i den hidtil gældende lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.
§ 195 a. (Ophævet)
§ 195 b. (Ophævet)
§ 196. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Børne- og socialministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut i en bekendtgørelse regler om visitation, betaling og refusion, handleplaner, handle- og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse om underretningspligt mellem sociale myndigheder i Danmark og Grønland og mellem sociale myndigheder i Danmark og på Færøerne.
Stk. 3. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Ankestyrelsen.
Lov nr. 550 af 26. maj 2010 (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde)1) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010.
Stk. 2-6. (Udelades)
§ 4
Stk. 1. For børn og unge under 18 år, der før den 1. juli 2003 er anbragt uden for hjemmet, overtages pligten til at yde hjælp efter lov om social service af den kommune, der er refusionspligtig efter § 4, stk. 4, 3. pkt., i lov nr. 1168 af 19. december 2003 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love, når den unge fylder 18 år, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Stk. 2-7. (Udelades)
Lov nr. 595 af 18. juni 2012 (Ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse og supervision og partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig støtte til børn og unge m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012.
Stk. 2. § 1, nr. 6, finder anvendelse på sager, som Ankestyrelsen tager op af egen drift efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr. 7, finder anvendelse på sager, som indbringes for domstolene efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1462 af 17. december 2013 (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 5
Stk. 1. For børn og unge under 18 år, der før den 1. juli 2003 er anbragt uden for hjemmet, overtages pligten til at yde hjælp efter lov om social service af den kommune, der er refusionspligtig efter § 4, stk. 4, 3. pkt., i lov nr. 1168 af 19. december 2003 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love, når den unge fylder 18 år, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får forlænget sit ophold i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8. Kommunen bevarer pligten til at yde hjælp efter lov om social service, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af opholdet i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Hvis den kommunalbestyrelse, der efter stk. 1, 1. pkt., skal overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service, ikke umiddelbart forud herfor var opholdskommune for den unge, kan kommunalbestyrelsen dog, inden den unge fylder 18 år, under hensyntagen til den pågældendes forhold og af administrative hensyn træffe afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service til den pågældende. Afgørelsen efter 1. pkt. om ikke at overtage pligten til at yde hjælp kan indbringes for Ankestyrelsen efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Lov nr. 737 af 25. juni 2014 (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 29, 54-66, 68-72, 74, 75 og 82-86, § 3, nr. 2, § 5 og § 11 finder alene anvendelse på afgørelser, der træffes af retten efter lovens ikrafttræden. For afgørelser truffet af retten før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. (Udelades)
Lov nr. 529 af 29. april 2015 (Faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt nedsættelse af alder for samtykke i afgørelser om ændring af anbringelsessted m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på sager, der ved lovens ikrafttræden verserer efter § 69, stk. 3 og 4, i lov om social service for børn og unge-udvalget eller for Ankestyrelsen. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 379 af 27. april 2016 (Revision af hjemmetræningsordningen, herunder præcisering af kravet om udredning, fastsættelse af krav om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, præcisering af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.)6) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Godkendelser givet efter den hidtil gældende bestemmelse i § 32, stk. 6, i lov om social service er fortsat gældende efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1543 af 13. december 2016 (Fremtidsfuldmagter på det sociale område m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børne- og socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4 og 58).
Lov nr. 1544 af 13. december 2016 (Opfølgning på socialtilsynsreformen m.v.)9) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 5
Stk. 1. Kommunale tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, hvor den bolig, der er knyttet til tilbuddet, udlejes af kommunalbestyrelsen til beboerne i overensstemmelse med lov om leje, og hvor tilbuddet er oprettet inden lovens ikrafttræden, kan godkendes af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, fra lovens ikrafttræden. Kommunalbestyrelsen kan kun udleje den bolig, der er knyttet til et kommunalt tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, hvis tilbuddet er oprettet inden lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Tilbud, som var oprettet inden lovens ikrafttræden, og som kan godkendes af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, fra lovens ikrafttræden, skal godkendes af socialtilsynet efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den 1. januar 2019. Godkendelsen skal ske på socialtilsynets eget initiativ eller efter ansøgning fra det enkelte botilbudslignende tilbud. De i 1. pkt. nævnte tilbud er underlagt driftsorienteret tilsyn, jf. § 7 i lov om socialtilsyn, fra lovens ikrafttræden. Den besigtigelse, der finder sted i forbindelse med godkendelse af de i 1. pkt. nævnte tilbud efter reglerne i lov om socialtilsyn i perioden fra lovens ikrafttræden indtil den 1. januar 2019, medfører, at der ikke skal gennemføres et tilsynsbesøg i det pågældende år, jf. § 7, stk. 3, i lov om socialtilsyn.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan efter anmodning tillægge klage over socialtilsynets afgørelser om ophør af godkendelsen af et tilbud, jf. § 19, stk. 2, i lov om socialtilsyn som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, opsættende virkning.
Lov nr. 237 af 15. marts 2017 (Forsikring af frivillige m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Ansvars- og ulykkesforsikringer, som er tegnet af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet inden lovens ikrafttræden for borgere, der i tilknytning til løsning af kommunale eller regionale opgaver yder en frivillig indsats i kommunen henholdsvis regionen, kan fortsætte.
Lov nr. 661 af 8. juni 2017 (Udvidelse af reglerne om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke m.v.)11) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 15. juli 2017.
Lov nr. 660 af 8. juni 2017 (Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig forebyggende indsats efter lov om social service, forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse af varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter lov om social service m.v.)12) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Foreninger og private virksomheder, der den 1. januar 2018 varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service, skal senest den 1. juli 2019 godkendes efter reglerne i kapitel 3 a i lov om socialtilsyn som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal senest den 1. januar 2019 have genberegnet alle sager om merudgiftsydelser, hvor der udbetales tilskud efter de hidtil gældende regler, efter reglerne i § 100, stk. 3, i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.
Stk. 5. § 1, nr. 15, finder alene anvendelse for afgørelser, der er truffet efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1544 af 19. december 2017 (Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil, forsøg på det sociale område, stikprøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen og forenkling af rammeaftalekonceptet samt demensmærkning m.v.)13) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. Kommunalbestyrelser og regionsråd indgår første gang rammeaftaler på det sociale område og det almene ældreboligområde, jf. § 6 i lov om social service som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-3, og § 185 b, stk. 3, i lov om almene boliger m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 2 og 3, i 2018 med virkning for årene 2019-2020. Derefter indgås rammeaftale hvert andet år.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 10, finder anvendelse for afgørelser efter § 131 a i lov om social service, som er truffet af Statsforvaltningen efter den 1. januar 2018. For afgørelser efter § 131 a i lov om social service, som er truffet af Statsforvaltningen inden den 1. januar 2018, finder reglerne i § 134 i lov om social service tilsvarende anvendelse, dog således at Statsforvaltningens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen, senere end 4 uger efter at klageren har modtaget meddelelse om afgørelsen. En afgørelse fra Statsforvaltningen kan dog ikke indbringes for Ankestyrelsen efter 2. pkt. senere end den 1. april 2018. § 72, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder ikke anvendelse for klager over afgørelser truffet af Statsforvaltningen inden den 1. januar 2018.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 14, stk. 5, der bliver stk. 8, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Børne- og Socialministeriet, den 29. januar 2018
P.M.V. Malene Vestergaard
/ Anita Hørby
Officielle noter
-
Lovændringen vedrører §§ 14, 136 og 148.
-
Lovændringen vedrører §§ 69, 142, 167, 168 og 170.
-
Lovændringen vedrører §§ 50, 55, 66 a, 68, 76, 76 a, 140, 160, 167, 176 a.
-
Lovændringen vedrører § 171.
-
Lovændringen vedrører §§ 52, 66, 66 a, 69, 72, 74, 75 og 167.
-
Lovændringen vedrører §§ 32, 32 a, 182 og 195 b.
-
Overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 1, i lov nr. 1543 af 13. december 2016 vedrører §§ 75, 168, 131, 174, 181 og 196.
-
§ 1, nr. 4 og 5, i lov nr. 1543 af 13. december 2016 trådte i kraft den 1. oktober 2017, jf. bekendtgørelse nr. 1061 af 6. september 2017.
-
Overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 2, i lov nr. 1543 af 13. december 2016 vedrører § 129.
-
Lovændringen vedrører §§ 18 og 18 a.
-
Lovændringen vedrører § 108, stk. 4 og 5, § 124 a, overskriften før § 129 a, §§ 129 a og 131 a, § 132, stk. 1, nr. 2, § 134, stk. 1, § 135, nr. 2, § 136, stk. 1, 1. pkt, og § 137, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører § 1, stk. 2 og 3, §§ 3 a og 81, kapitel 15 a (§§ 82 a-82 d), § 95, stk. 3 og 4, § 96, stk. 2, § 100, stk. 3, § 109, stk. 3, § 110, stk. 3, §§ 113 a, 113 b, og 115, § 166, stk. 2, og § 186, stk. 6.
-
Lovændringen vedrører § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 7 og 8, § 14, stk. 4-8, § 114, stk. 2 og 3, § 134, stk. 1, og § 184.