Miljøbeskyttelsesloven § 9 z
§ 9 z. Forpligtelserne efter § 9 j, stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler, hvorefter oplysningsforpligtelserne efter § 9 n, stk. 1-4, § 9 s, stk. 1 og 2, § 9 x, stk. 1, og § 9 y, stk. 1 og 2, helt eller delvis kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning, hvis producenter og importører er tilsluttet en sådan ordning.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler for de kollektive ordninger, herunder om,
-
at alle producenter og importører skal have lige adgang til at deltage i en kollektiv ordning, og
-
de kollektive ordningers organisering.
Stk. 4. For så vidt angår kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om,
-
at den kollektive ordning stiller en passende sikkerhed, jf. § 9 k, stk. 1, på vegne af producenter og importører, der deltager i den kollektive ordning og
-
at producenter og importører kan undlade at stille sikkerhed, jf. § 9 k, stk. 1, ved i stedet at deltage i en kollektiv ordning, der repræsenterer en passende sikkerhed.
Stk. 5. For så vidt angår kollektive ordninger for udtjente biler, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om
-
etablering af et passende antal modtagepladser i en kollektiv ordning, således at det sikres, at ejeren eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil kan aflevere denne til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand, og
-
at en kollektiv ordning skal sikre, at godkendte affaldsbehandlere får adgang til at affaldsbehandle biler på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.
Kilde: Retsinformation.dk