Sygedagpengeloven § 24 c

§ 24 c. Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for personer, der efter den 31. december 2017 fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregningen af sygedagpenge for personer, der har ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1.

Kilde: Retsinformation.dk