Pædagogikumloven § 1

§ 1. Pædagogikum er en pædagogisk uddannelse for nyansatte lærere (pædagogikumkandidater) ved de gymnasiale uddannelser.

Stk. 2. Ved de gymnasiale uddannelser forstås i denne lov uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Stk. 3. Uddannelsen er en teoretisk og praktisk uddannelse, hvor pædagogikumkandidaterne tilegner sig basale kompetencer til at arbejde som lærere i en gymnasial uddannelse.

Kilde: Retsinformation.dk