Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 55
§ 55. Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 48, 48 a og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b3). Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5.
Stk. 2. Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.
Stk. 3. Ved deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter stk. 1.
Stk. 4. Forbruget af perioden på 2 år eller på højst 1 år efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i timer. Ved forbruget af perioden medregnes
-
perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,
-
perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
-
perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
-
perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
-
perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, og
-
perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.
Stk. 5. Perioden på 3 år eller højst 1½ år efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i hele måneder, og der medregnes ikke
-
sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
-
perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og
-
perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af denne bestemmelse, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter stk. 4 og 5.
Beskæftigelseskonto
Kilde: Retsinformation.dk