Tjenestemandsloven § 33 a

§ 33 a. Ansættelse som tjenestemand på åremål sker af personer, som

  1. allerede er ansat som tjenestemand,

  2. er ansat i stillinger, i hvilke ansættelse kan medregnes i pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 eller 2, eller

  3. er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra stillinger som nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 2. Ansættelse på åremål af andre end de i stk. 1 nævnte kan ske på tilsvarende vilkår som tjenestemænd. Bestemmelserne om kongelig udnævnelse og reglerne i lov om tjenestemandspension finder dog ikke anvendelse.

Kilde: Retsinformation.dk