Folketingsvalgloven § 108
§ 108. Folketingets medlemmer modtager et grundvederlag, jf. stk. 2, og et omkostningstillæg til dækning af omkostningerne i forbindelse med hvervet som folketingsmedlem, jf. stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget.
Stk. 2. Grundvederlaget udgør samme beløb som den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd). Grundvederlaget reguleres én gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen i lønramme 37-39 og løngrupperne 1-3.
Stk. 3. Omkostningstillægget udgør kr. 45.000 årligt for medlemmer valgt i Danmark og kr. 60.000 årligt for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.
Stk. 4. Omkostningstillægget efter stk. 3 medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for de udgifter, der er forbundet med folketingsarbejdet, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring m.v.
Stk. 5. § 109 a, stk. 12, gælder tilsvarende for omkostningstillægget efter stk. 3.
Kilde: Retsinformation.dk