Jordforureningsloven § 96

§ 96. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 1109 af 29. december 1999 (Påbudsadgang vedrørende undersøgelser)9), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.


Lov nr. 447 af 31. maj 2000 (Implementering af Århuskonventionen m.v.)10), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Loven træder i kraft den 15. september 2000.


Lov nr. 479 af 7. juni 2001 (Anlæg for deponering af affald m.v.)11), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2. For så vidt angår anlæg for deponering af affald finder loven anvendelse på anlæg, som modtager affald med henblik på deponering den 1. juli 2001 eller senere, eller som er godkendt før den 1. juli 2001, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er påbegyndt.


Lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner12), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 78

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.


Lov nr. 1151 af 17. december 2003 (Ændringer som følge af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder)13), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 22. december 2003, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. De ændringer, der følger af § 1, nr. 6-11 og 19, § 2, § 3 og § 4, nr. 2 og 3, træder i kraft i de enkelte amter, når der er offentliggjort en vandplan, der gælder for amtet, efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 4. Hvis en del af et amt endnu ikke er dækket af en vandplan, finder de hidtil gældende regler anvendelse, for så vidt angår denne del.14)


Lov nr. 355 af 19. maj 2004 (Kommunal udgiftsdækning og søgsmålsfrist)15), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.16)

Stk. 2. § 1, nr. 1, finder også anvendelse på ejendomme, hvor mangelskrav er rejst før lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på afgørelser, der er meddelt eller offentligt bekendtgjort før lovens ikrafttræden.


Lov nr. 1373 af 20. december 2004 (Ændring af håndhævelsesbestemmelser m.v., herunder som opfølgning på lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter)17), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.


Lov nr. 545 af 24. juni 2005 (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen)18), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 18

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.


Lov nr. 568 af 24. juni 2005 (Udmøntning af kommunalreformen)19), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. § 1, nr. 40, træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 3. Sager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, herunder af kommunalbestyrelserne i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, og som efter lov om forurenet jord som ændret ved denne lovs § 1 skal behandles af kommunalbestyrelsen, overføres til den kompetente kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. Sager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, herunder af kommunalbestyrelserne i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, og som efter lov om forurenet jord som ændret ved denne lovs § 1 skal behandles af regionsrådet, overføres til det kompetente regionsråd, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Sager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, og som efter lov om forurenet jord som ændret ved denne lovs § 1 skal behandles af miljøministeren, overføres til miljøministeren.

Stk. 6. Klagesager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af miljøministeren, overføres til Miljøklagenævnet.

Stk. 7. Sager, der pr. 1. januar 2007 er indbragt for Miljøklagenævnet som tredjeinstans, eller afgørelser, som er truffet før den 1. januar 2007, men som efter den 1. januar 2007 og inden klagefristens udløb indbringes for Miljøklagenævnet som tredjeinstans, færdigbehandles efter hidtil gældende regler.


Lov nr. 507 af 7. juni 2006 (Ændring af kortlægning af forurenede arealer m.v.)20), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk.3 og 4.

Stk. 2. Kortlagte arealer, der efter regionsrådets vurdering kan være omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov om forurenet jord som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal tages op til ny behandling med henblik på en afgørelse om, hvorvidt der skal ske ophævelse af kortlægningen. Regionsrådets afgørelse skal meddeles ejeren senest den 1. juli 2008. Ved en meddelelse om ophævelse af kortlægningen underrettes ejeren samtidig om, at ejendommen kan være omfattet af bestemmelsen om anmeldepligt for flytning af jord, jf. § 50, stk. 2, samt § 50 a i lov om forurenet jord som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10.

Stk. 3. § 7, stk. 3, i lov om forurenet jord som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, finder anvendelse på anmodninger, der modtages den 1. januar 2007 eller senere. Er en anmodning modtaget i tidsrummet fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007, skal kortlægningen frem til vidensniveau 2 dog blot være gennemført inden den 1. januar 2009.

Stk. 4. § 50 a, stk. 1-6, i lov om forurenet jord som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2008. Miljøministeren kan dog fastsætte, at § 50 a, stk. 1-6, træder i kraft for én eller flere bestemte kommuner på et tidligere tidspunkt, dog tidligst den 1. januar 2007.

Stk. 5. § 72 b i lov om forurenet jord, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse, hvis der inden den 1. januar 2007 er indgivet påkrævet ansøgning efter byggeloven og anden lovgivning, eller hvis der inden den 1. januar 2007 er indgået aftale om ændringen eller arbejdet.


Lov nr. 538 af 8. juni 2006 (Politi- og domstolsreform)21), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 105

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Reglerne om retternes saglige og stedlige kompetence og om rettens sammensætning som affattet ved denne lovs § 90 finder anvendelse i borgerlige sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, eller som henvises til behandling ved byretten i medfør af stk. 8, og i straffesager, hvor der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i første instans, jf. dog stk. 6, 2. pkt.


Lov nr. 571 af 9. juni 2006 (Ændring af klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet)22), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. Sager, der pr. 1. januar 2007 er indbragt for Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.


Lov nr. 1571 af 20. december 2006 (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet)23), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 23

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indtil den 31. december 2007 fortsat overlade varetagelsen af opgaver efter lovens § 5, nr. 4, som før den 1. januar 2007 hørte under kommunalbestyrelsen, til et kommunalt fællesskab i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.


Lov nr. 1587 af 20. december 2006 (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.)24), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 6.

Stk. 2-5. (Udelades)

Stk. 6. § 10, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2007.


Lov nr. 507 af 17. juni 2008 (Implementering af miljøansvarsdirektivet)25), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 3.

Stk. 2-3. (Udelades)


Lov nr. 508 af 17. juni 2008 (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse)26), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.


Lov nr. 514 af 12. juni 2009 (Beskyttelse af visse dyrearter m.v.)27), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Loven træder i kraft den 1. oktober 2009.


Lov nr. 484 af 11. maj 2010 (Ændring som følge af Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)28), som ændret ved § 2 i lov nr. 1608 af 22. december 201029), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 28

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5, stk. 2, nr. 2, § 9 ø, stk. 1, nr. 1, § 51, stk. 5, § 56, stk. 3, og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, 2, 5, 6 og 10, § 96 i lov om forurenet jord som affattet ved denne lovs § 16, nr. 4, og § 75, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug som ændret ved denne lovs § 18, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2010.

Stk. 3. (Udelades)

Stk. 4. Verserende sager i Miljøklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter lov om Natur- og Miljøklagenævnet af Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte sammensætning. I sager, hvor der efter de hidtil gældende regler er udtaget sagkyndige til behandling af den pågældende sag, sammensættes Natur- og Miljøklagenævnet med deltagelse af disse.

Stk. 5 og 6. (Udelades)

Stk. 7. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler.


Lov nr. 1555 af 21. december 2010 (Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel)30), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2011.


Lov nr. 1273 af 21. december 2011 (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang)31), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 20

Loven træder i kraft den 1. januar 2012.


Lov nr. 446 af 23. maj 2012 (Implementering af direktivet om industrielle emissioner, digitalt tilladelses-, godkendelses- og tilsynssystem, afgitringer ved ferskvandsdambrug og regulering af anvendelse af uorganisk gødning m.v.)32), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 7. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 og 3. (Udelades)

§ 8

Stk. 1. §§ 38 k-38 o som affattet ved denne lovs § 4, nr. 5, finder først anvendelse fra den 7. januar 2014 for husdyrbrug, som er i drift og i besiddelse af en godkendelse inden den 7. januar 2013, eller som har indgivet en fuldstændig ansøgning inden denne dato, forudsat at disse husdyrbrug er sat i drift senest den 7. januar 2014.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, hvornår §§ 38 k-38 o som affattet ved denne lovs § 4, nr. 5, finder anvendelse på de aktiviteter på listevirksomheder, som er omfattet af § 38 k, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 5.33)


Lov nr. 580 af 18. juni 2012 (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet m.v.)34), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 28

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. (Udelades)


Lov nr. 490 af 21. maj 2013 (Offentlig indsats over for jordforurening, der kan have skadelig virkning på vand eller natur, og nedlæggelse af Depotrådet m.v.)35), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 19-22. Miljøministeren kan herunder bestemme, at § 1, nr. 19-22, træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. § 1, nr. 28, træder i kraft den 1. januar 2015.


Lov nr. 1631 af 26. december 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning)36), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.37)

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 3, § 4, nr. 2, §§ 5-11, § 12, nr. 1, 3, 4 og 6, § 13, § 14, nr. 1 og 2 og 4-8, og §§ 15 og 16. Ministeren kan herunder bestemme, at ændringerne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. (Udelades)


Lov nr. 86 af 28. januar 2014 (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)38), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 26

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2014, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-25.39)

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For sådanne klager finder de hidtidige regler anvendelse.


Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v.40), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 139

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

§ 140

Stk. 1. (Udelades)

Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov.

Stk. 3. Sager, der ved lovens ikrafttræden verserer for en kommune, eller som er indbragt for Vejdirektoratet, transportministeren eller taksationsmyndighederne, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.


Lov nr. 132 af 16. februar 2016 (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)41), indholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. (Udelades)


Lov nr. 628 af 8. juni 2016 om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love42), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 54

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. (Udelades)

§ 55

Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser truffet af ressortministerierne eller Statens Administration inden lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2. Udbetaling Danmark kan i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 foretage de dispositioner og regnskabsmæssige registreringer, der er nævnt i tekstanmærkning nr. 102 til § 7 på finansloven for 2016, for så vidt angår de udlån og garantier m.v., som Udbetaling Danmark administrerer i henhold til denne lov.

Stk. 3. Ressortministeriernes betaling for varetagelse af opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark ved denne lov, sker for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 efter reglerne på finansloven for 2016. Statens Administration foretager en samlet afregning til Udbetaling Danmark af denne betaling og gebyrer fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016.

§ 56

Stk. 1. Lovens §§ 1-10, 19-21, 23-28, 30-38 og 41-53 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. (Udelades)


Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet43) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

Kilde: Retsinformation.dk