Aktivloven § 91

§ 91. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,

  1. når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

  2. når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov,

  3. når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, eller

  4. når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,

  1. når en person mod bedre vidende har undladt at give Udbetaling Danmark oplysninger som krævet efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark, eller

  2. når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter §§ 6 eller 85 a i denne lov.

Kilde: Retsinformation.dk