Aktivloven § 25 b

§ 25 b. For personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 med et beløb svarende til satserne i § 25, stk. 2, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på

  1. 14.575 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for børn,

  2. 10.968 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,

  3. 15.196 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

  4. 15.554 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og

  5. 13.265 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.

Stk. 2. For personer under 30 år, som modtager hjælp efter § 25, stk. 3, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på

  1. 12.444 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

  2. 12.321 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

  3. 9.452 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,

  4. 14.896 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

  5. 15.254 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og

  6. 10.154 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.

Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter §§ 22-24, jf. dog stk. 10, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på

  1. 11.867 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

  2. 11.707 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

  3. 9.057 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,

  4. 14.172 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

  5. 14.530 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og

  6. 9.754 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.

Stk. 4. For ægtefæller omfattet af § 13 f, stk. 3 og 4, jf. dog stk. 10, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på

  1. 9.087 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for et barn,

  2. 9.154 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

  3. 6.118 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger,

  4. 6.865 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for et barn,

  5. 6.932 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

  6. 5.077 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger.

Stk. 5. I beregningen af den samlede hjælp indgår

  1. integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra dansktillæg efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§ 36-43 om fradrag i, nedsættelse og ophør af hjælpen,

  2. særlig støtte efter § 34 bortset fra særlig støtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller hvor en person i husstanden modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller stk. 2 eller 3, i lov om individuel boligstøtte, og

  3. boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte bortset fra boligstøtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 6. Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår i den samlede hjælp efter stk. 5 med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp efter §§ 22-24, og husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, betragtes i den forbindelse som husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.

Stk. 7. Den samlede hjælp efter stk. 5 nedsættes med de beløb, der efter § 31 eller med hjemmel i § 110 ses bort fra ved beregningen af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Stk. 8. Kommunen træffer forud for indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp i stk. 1-3 afgørelse om, hvorvidt personer i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp kan anses for samlevende eller enlige, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 9. Uanset stk. 8 anses personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, for enlige ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-3. Personer, der modtager hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2, § 23, stk. 2, nr. 2, eller § 25, stk. 3, nr. 2, eller får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, anses for samlevende ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-3. En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-3 indplaceres som gift.

Stk. 10. Personer, der modtager integrationsydelse efter § 22, jf. § 47, stk. 4, er ikke omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp. Tilsvarende gælder personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som modtager integrationsydelse efter § 22.

Kilde: Retsinformation.dk