← GUDP-Loven

§ GUDP-Loven · kapitel 16 af 16

Kapitel 8 – Ikrafttræden m.v.

LBK nr 23 af 04/01/2017

§ 21. Miljø- og fødevareministeren fastsætter tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden og kan herunder fastsætte, at dele af loven kan træde i kraft på forskellige tidspunkter.3)

Stk. 2. Ministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov nr. 421 af 31. maj 2000 om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren (innovationsloven).

Stk. 3. Ansøgninger indgivet inden tidspunktet for ophævelse af den lov, der er nævnt i stk. 2, vil blive behandlet efter de hidtidigt gældende regler.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 24. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. Erhvervsministeren5) kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte overgangsregler.

Stk. 4. (Udelades)

Stk. 5. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.

Stk. 7. (Udelades)

NaturErhvervstyrelsen, den 4. januar 2017

Jette Petersen

/ Dorthe Nielsen

Officielle noter

  1. Denne lovbekendtgørelse gengiver alene ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelsen i lov nr. 1715 af 27. december 2016. Bemærkningen om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelsen for den tidligere vedtagne ændring af loven, der fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1706 af 14. december 2015, er ikke gengivet i denne lovbekendtgørelse.

  2. Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sammenlagt til et Miljø- og Fødevareministerium, jf. bekendtgørelse nr. 1229 af 3. november 2015 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene.

  3. Lovens §§ 1-7 er trådt i kraft den 8. februar 2010, jf. bekendtgørelse nr. 124 af 3. februar 2010, og §§ 8-22 er trådt i kraft den 20. juni 2010, jf. bekendtgørelse nr. 624 af 10. juni 2010.

  4. Lovændringen vedrører ændring af § 19, stk. 2 og indsættelse af § 18 a.

  5. Ved kongelig resolution af 28. november 2016 er betegnelsen Erhvervs- og Vækstministeriet ændret til Erhvervsministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1777 af 23. december 2016.