← Bekendtgørelse af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler

§ Bekendtgørelse af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler · kapitel 10 af 12

Kapitel 4 – Administrative bestemmelser

LBK nr 224 af 06/03/2017

§ 8. Administrationen af godtgørelsesordningen udøves af en administrator, der udpeges af miljø- og fødevareministeren. Miljø- og fødevareministeren fastsætter revisionsinstruks for administrator.

Stk. 2. Alle tilfælde, hvor den af miljø- og fødevareministeren godkendte administrator ikke finder betingelserne for ydelse af godtgørelse opfyldt, eller hvor der opstår tvivlsspørgsmål, forelægges snarest ministeren.

§ 8 a. Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 8 b. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om tilsyn med, at regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2, overholdes hos de virksomheder, der håndterer motorkøretøjer, der er afleveret til affaldsbehandling.

§ 8 c. Tilsynsmyndigheden eller personer, der af tilsynsmyndigheden er bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at udføre tilsyn i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 8 b.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger eller dele af bygninger, der udelukkende anvendes til privat beboelse.