Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 438
§ 438. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, for så vidt angår forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed.
Stk. 3. Tilsvarende gælder §§ 420 og 421.
Stk. 4. § 419 kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1171 af 19. december 2003 (Gennemførelse af direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, Haagerkonventionen om lovvalg, administration af SP-ordningen, solvenskrav og kapitalkrav for livsforsikringsselskaber samt tilsyn med betalingsoverførsler) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. § 3, nr. 6, 20-23, 27 og 29, træder i kraft den 1. januar 2005.
§§ 7 og 8
(Udelades)
§ 9
Stk. 1-2. (Udelades)
Stk. 3. De direktører og andre ledende medarbejdere, der ved lovens ikrafttræden lovligt har et ansættelsesforhold, som er omfattet af forbuddene i § 99, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 15, kan efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte en sådan ansættelse.
Lov nr. 577 af 6. juni 2007 (Særligt dækkede obligationer) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4. (Udelades)
§ 13
For lån omfattet af § 152 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, er lånegrænsen 70 pct., hvis lånet tilbydes før den 1. juli 2009.
§§ 14-17
(Udelades)
Lov nr. 512 af 17. juni 2008 (Pengeoverførsler mellem Danmark og Færøerne) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1556 af 21. december 2010 (Kompetencekrav for finansielle rådgivere, risikomærkning af lån, aflønningspolitik, oplysningsforpligtelse for udstedere af værdipapirer, offentliggørelse, administrative bødeforelæg, clearing og afvikling af betalinger, indløsning af mønter m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 28
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-6. (Udelades)
Stk. 7. §§ 77 a og 77 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder anvendelse på finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders aftaler, der indgåes, forlænges og fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8. § 77 c og § 77 d, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, har først virkning for den enkelte virksomhed fra den førstkommende generalforsamling eller tilsvarende, der finder sted efter lovens ikrafttræden.
Stk. 9. (Udelades)
Lov nr. 1231 af 18. december 2012 (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 69
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser, vedbliver at være i kraft, indtil de ændres eller ophæves.
Lov nr. 1613 af 26. december 2013 (Styrkelse af markedet for erhvervsobligationer med indførelse af regler om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser og mulighed for, at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre, adgang til, at andre end låntagerne i et realkreditaktieselskab kan udøve indflydelse på den forening, der ejer realkreditselskabet, m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-3. (Udelades)
Stk. 4. Er det inden lovens ikrafttræden aftalt, at et aktiv ikke kan sælges, kan aktivet ikke indføres i et refinansieringsregister, jf. § 1, nr. 28, medmindre parterne aftaler andet.
Stk. 5. (Udelades)
Lov nr. 244 af 19. marts 2014 (Regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2014, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 2, og § 2 træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 3. § 152 b, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. april 2014.
Stk. 4. § 1, nr. 3, og § 2, nr. 1, gælder for lån optaget efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5. For eksisterende lån finder loven først anvendelse ved førstkommende refinansiering efter lovens ikrafttræden.
Stk. 6. For obligationer udstedt til finansiering af fast ejendom beliggende uden for Danmark gælder loven kun for obligationer til finansiering af lån optaget efter lovens ikrafttræden
Lov nr. 268 af 25. marts 2014 (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 22
Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. marts 2014, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. § 1, nr. 34, træder i kraft den 1. april 2014.
Stk. 3. § 1, nr. 2, træder i kraft den 22. juli 2014.
Stk. 4. § 1, nr. 65, træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 75 a i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 37, § 1, nr. 133, § 344 a i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 134, § 11 a i lov om værdipapirhandel m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, § 27 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. som affattet ved denne lovs § 4, nr. 22, § 24 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, § 63 a i lov om investeringsforeninger m.v. som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, § 18 a i lov om forsikringsformidling som affattet ved denne lovs § 10, nr. 1, § 18 a i lov om betalingstjenester og elektroniske penge som affattet ved denne lovs § 11, nr. 1, § 10 a i lov om finansielle rådgivere som affattet ved denne lovs § 12, nr. 1, § 5 a i lov om pantebrevsselskaber som affattet ved denne lovs § 13, nr. 1, § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som affattet ved denne lovs § 14, nr. 2, § 24 g i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 15, nr. 2, og for § 63 b i lov om arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 16, nr. 1. Erhvervsministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 6. (Udelades)
Stk. 7. § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 38, finder alene anvendelse på finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirksomheders aftaler, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8. (Udelades)
Stk. 9. § 313 i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 129, har virkning fra den 1. juli 2014.
Stk. 10. Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 1, nr. 135, udpeges første gang den 1. juli 2014. Indtil den 1. juli 2014 finder de hidtil gældende regler om Det Finansielle Råd anvendelse.
Stk. 11. (Udelades)
§ 23
Stk. 1. Kapitalbevaringsbufferen, jf. § 125 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved § 1, nr. 65, fastsættes i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 til 0 pct. af den samlede risikoeksponering. Fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til 0,625 pct. af den samlede risikoeksponering. Fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til 1,25 pct. af den samlede risikoeksponering. Fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til 1,875 pct. Af den samlede risikoeksponering.
Stk. 2. Den kontracykliske buffersats, jf. § 125 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved § 1, nr. 65, kan i 2015 fastsættes op til 0,5 pct., i 2016 fastsættes op til 1,0 pct., i 2017 fastsættes op til 1,5 pct., i 2018 fastsættes op til 2,0 pct. og i 2019 fastsættes op til 2,5 pct.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer, der på det tidspunkt, hvorfra lovens § 1, nr. 129, jf. den foreslåede § 313 i lov om finansiel virksomhed, har virkning, besidder flere direktør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter bestemmelsen, kan fortsat besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtil udløbet af det bestyrelseshverv, som indebærer, at bestyrelsesmedlemmet omfattes af § 313, stk. 1.
Stk. 4. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der senest den 30. juni 2014 udpeges som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf. § 308 i lov om finansiel virksomhed, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 65, fra den 1. januar 2015. Fristen i 1. pkt. gælder tilsvarende for de pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der i medfør af § 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er pålagt det samme procentvise SIFI-bufferkrav på individuelt niveau, som gælder på konsolideret grundlag for det udpegede systemisk vigtige finansielle institut (SIFI).
Stk. 5. § 1, nr. 49, finder alene anvendelse på årsrapporter vedrørende regnskabsår, der begynder den 1. januar 2014 eller senere.
Stk. 6. Globalt systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark (G-SIFI), der er udpeget af Finanstilsynet i henhold til § 310, skal inden den 1. juli 2014 rapportere følgende til Kommissionen for hver medlemsstat og tredjeland, hvori det er etableret:
-
Resultat før skat.
-
Skat af resultatet.
-
Modtagne offentlige tilskud.
Lov nr. 403 af 28. april 2014 (Indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at få den samlede økonomiske værdi af deres pensionsordning overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg, direktørers og andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditaktieselskab, ændring af reglerne om straf for overtrædelse af CO2-auktioneringsforordningen, regulering af CO2-kvotebydere, ændringer af reglerne om forvaltere af alternative investeringsfondes muligheder for at markedsføre alternative investeringsfonde, herunder undtagelse af markedsføring af andele i fondene til medarbejdere og visse detailinvestorer fra kravet om særlig markedsføringstilladelse og indførelse af mulighed for, at forvaltere fra tredjelande kan markedsføre fonde til detailinvestorer, ændring af grænsen for tilbudspligten i værdipapirhandelsloven samt bedre sikring af mindre aktionærers rettigheder, forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål til detailkunder, ændring af reglerne om tilsyn med fælles datacentraler, tilsyn med depositarer for alternative investeringsfonde m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 22
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2014, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 43 og 46. Erhvervsministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3-4. (Udelades)
Stk. 5. § 77 e, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, finder anvendelse på aftaler, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 6. § 1, nr. 34, finder anvendelse fra og med førstkommende ordinære valg af bestyrelsesmedlemmer efter lovens ikrafttræden.
Stk. 7-8. (Udelades)
Lov nr. 1490 af 23. december 2014 (Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbeskyttelse ved kaution, krav om grundkursus til bestyrelsesmedlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjenester og udstedelse af elektroniske penge m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 7, 18, 24 og 25.
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. §§ 48 og 53 a i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5 og 6, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 5. § 48, stk. 1, 2 og 10, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på kautionsaftaler og aftaler om tredjemandspant, der er indgået før lovens ikrafttræden, jf. stk. 4.
Stk. 6. § 48, stk. 6-8, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder kun anvendelse på aftaler om tredjemandspant, hvis de pågældende ydelser forfalder efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 4.
Stk. 7. § 48, stk. 3, 4 og 9, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på aftaler om tredjemandspant, der er indgået før lovens ikrafttræden, jf. stk. 4.
Stk. 8. § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse på kautionsaftaler og aftaler om tredjemandspant, der er indgået før lovens ikrafttræden, jf. stk. 4. § 48, stk. 6-8, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder anvendelse på kaution for lån ydet af realkreditinstitutter og på aftaler om tredjemandspant for realkreditlån, hvis de pågældende ydelser forfalder efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 4.
Stk. 9. For kautionsaftaler og aftaler om tredjemandspant, som er indgået før lovens ikrafttræden, jf. stk. 4, eller som er omfattet af overgangsbestemmelserne i stk. 5-8, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 10. § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på medlemmer, der på ikrafttrædelsestidspunktet, jf. stk. 2, er valgt til bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
Stk. 11. (Udelades)
Lov nr. 308 af 28. marts 2015 (Gennemførelse af solvens II- og omnibus II-direktivet) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 43, 57 og 92, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3-4. (Udelades)
§ 3
Stk. 1-4. (Udelades)
Stk. 5. For ansatte, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 2, stk. 1, varetager en stilling i et gruppe 1-forsikringsselskab, som indebærer, at den ansatte skal identificeres som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, finder § 64, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, alene anvendelse på forhold, der opstår efter lovens ikrafttræden.
§ 4
Stk. 1. Forsikringsselskaber, der den 1. januar 2016 er ophørt eller ophører med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at ophøre med at drive forsikringsvirksomhed, er et gruppe 2-forsikringsselskab, jf. dog stk. 2-4, hvis selskabet
-
erklærer over for Finanstilsynet, at det vil afslutte sin virksomhed inden den 1. januar 2019, eller
-
er omfattet af regler fastsat i overensstemmelse med § 242 i lov om finansiel virksomhed og en administrator er udpeget.
Stk. 2. Et forsikringsselskab skal opfylde følgende betingelser for at være omfattet af stk. 1:
-
Selskabet er ikke del af en koncern, eller selskabet er del af en koncern, hvor samtlige forsikringsselskaber ophører med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler efter den 31. december 2015,
-
selskabet indsender senest 20 arbejdsdage efter den 31. december 2015 en redegørelse til Finanstilsynet om, hvilke tiltag selskabet har foretaget i forbindelse med afviklingen af sine aktiviteter, og
-
selskabet meddeler Finanstilsynet, at det omfattes af stk. 1.
Stk. 3. Afvikler et forsikringsselskab omfattet af stk. 1, nr. 1, ikke sine aktiviteter inden den 1. januar 2019, vil selskabet fra den 1. januar 2019 ændre status til at være et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis selskabet opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 24, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7. Vurderer Finanstilsynet, at en afvikling af selskabets aktiviteter inden den 1. januar 2019 ikke er sandsynlig, kan Finanstilsynet træffe afgørelse om, at selskabet fra en af Finanstilsynet nærmere fastsat dato bliver et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis selskabet opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 24, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.
Stk. 4. Et forsikringsselskab omfattet af stk. 1, nr. 2, hvis aktiviteter ikke er afviklet inden den 1. januar 2021, bliver et gruppe 1-forsikringsselskab fra denne dato, hvis selskabet opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 24, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7. Vurderer Finanstilsynet, at en afvikling af forsikringsselskabets aktiviteter inden den 1. januar 2021 ikke er sandsynlig, kan Finanstilsynet træffe afgørelse om, at selskabet fra en af Finanstilsynet nærmere fastsat dato bliver et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis selskabet opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 24, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.
§ 5
Stk. 1. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som den 31. december 2015 opfylder solvenskravet i den på dette tidspunkt gældende lov om finansiel virksomhed, og som den 31. december 2016 ikke er i besiddelse af et kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet efter § 126 c i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34, skal træffe de nødvendige foranstaltninger til inden den 31. december 2017 at opfylde solvenskapitalkravet.
Stk. 2. Et gruppe 1-forsikringsselskab omfattet af stk. 1 skal indsende en plan for genoprettelse i overensstemmelse med § 248 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 58, og herefter hver tredje måned indsende en redegørelse, der beskriver de hidtidige foranstaltninger og fremskridt med henblik på at opfylde solvenskapitalkravet. Viser redegørelsen, at der ikke er sket betydelige fremskridt med henblik på at opfylde solvenskapitalkravet, kan Finanstilsynet kræve, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet på et nærmere angivet tidspunkt inden fristen efter stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde forlænge fristen i stk. 1 i overensstemmelse med § 248 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 58.
Stk. 4. § 248 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 58, finder ikke anvendelse for selskaber, der omfattes af stk. 1 og 3.
§ 6
Stk. 1. Koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er beliggende i Danmark og den øverste modervirksomhed er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel virksomhed, hvor mindst en af dattervirksomhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab og den øverste modervirksomhed den 31. december 2015 opfylder det for den øverste modervirksomhed gældende solvenskrav i medfør af lov om finansiel virksomhed, men som den 31. december 2016 ikke er i besiddelse af et kapitalgrundlag til dækning af det af den øverste modervirksomhed opgjorte solvenskapitalkrav efter § 175 b i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 52, skal træffe de nødvendige foranstaltninger til inden den 31. december 2017 at opfylde solvenskapitalkravet efter § 175 b i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 52.
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed omfattet af stk. 1 skal indsende en plan for genoprettelse i overensstemmelse med § 248 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 58, og herefter hver tredje måned indsende en redegørelse, der beskriver de hidtidige foranstaltninger og fremskridt med henblik på at opfylde solvenskapitalkravet for koncernen. Viser redegørelsen, at der ikke er sket betydelige fremskridt med henblik på at opfylde solvenskapitalkravet for koncernen, kan Finanstilsynet kræve, at den øverste modervirksomhed opfylder solvenskapitalkravet for koncernen på et nærmere angivet tidspunkt inden fristen efter stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde forlænge fristen i stk. 1 i overensstemmelse med § 248 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 58.
Stk. 4. § 248 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 58, finder ikke anvendelse for den øverste modervirksomhed, der omfattes af stk. 1 og 3.
§ 7
Stk. 1. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som den 31. december 2015 opfylder minimumskapitalkravet i den på dette tidspunkt gældende lov om finansiel virksomhed, skal senest den 31. december 2016 være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag til dækning af minimumskapitalkravet efter § 126 d i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34.
Stk. 2. Et gruppe 1-forsikringsselskab omfattet af stk. 1 vil i perioden indtil den 31. december 2016 ikke skulle udarbejde en finansieringsplan efter § 248 b i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 58, og vil ikke i perioden kunne få inddraget sin tilladelse efter § 224, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 55.
Stk. 3. Er gruppe 1-forsikringsselskabet ikke i besiddelse af et basiskapitalgrundlag til dækning af minimumskapitalkravet den 31. december 2016, inddrager Finanstilsynet selskabets tilladelse i overensstemmelse med kapitel 15 i lov om finansiel virksomhed.
§ 8
Indtil den 31. december 2017 skal gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender en af Finanstilsynet godkendt intern model ved opgørelsen af solvenskapitalkravet, anvende solvenskapitalkravet som opgjort efter standardformlen i forhold til procentsatserne, der følger af § 126 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34.
Lov nr. 334 af 31. marts 2015 (Gennemførelse af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) og direktiv om indskudsgarantiordninger (DGSD)) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 21, 24, 54 og 57, § 3, nr. 16 og § 6 træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3-4. (Udelades)
Stk. 5. Indskud, som før denne lovs ikrafttræden var dækket helt eller delvis af Garantifonden for indskydere og investorer, men som efter lovens ikrafttræden ikke længere dækkes helt eller delvis af Garantiformuen, bevarer deres dækning, indtil indskuddene kan udbetales til den berettigede indskyder. For låneprovenuer i forbindelse med nybyggeri, som tidligere var dækket fuldt ud i indtil 2 år, gælder 1. pkt. højst 2 år fra indsættelse af beløbet.
Stk. 6. Garantifonden for indskydere og investorer opløses ved omorganiseringen til Garantiformuen. Garantiformuens overtagelse af den hidtil drevne virksomhed sker i regnskabsmæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2015.
Stk. 7. Kravet i § 125 i, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, om, at et realkreditinstitut til enhver tid skal have en gældsbuffer på 2 pct. af instituttets samlede udlån, skal pr. 15. juni 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020 udgøre mindst henholdsvis 30, 60, 80, 90 og 100 pct. af det samlede krav.
Stk. 8. (Udelades)
Lov nr. 532 af 29. april 2015 (Ret til basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af reglerne for indsendelse af årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering af regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af boligkreditdirektivet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf. dog stk. 2-9.
Stk. 2. § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 3-5. (Udelades)
Stk. 6. § 2, nr. 16, og § 13 træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 7. § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder i kraft den 21. marts 2016.
Stk. 8. (Udelades)
Stk. 9. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3-5, § 2, nr. 7, 9-11 og 15, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og 4, og § 12. Erhvervsministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 10-17. (Udelades)
Lov nr. 1563 af 15. december 2015 (Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter og hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på boliglån) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 18. marts 2016, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 14, stk. 1, § 64, stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, §§ 126 b-126 g, § 174, stk. 1, 1. pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, § 351, stk. 4, 5 og 7-9, § 352, stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk. 3, § 365, stk. 2, § 373, stk. 1-3, § 374, stk. 3, og §§ 417 a-417 d i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, 8-10, 18-20, 27, 29, 32-40 og 42-48, og § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v. som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8 og 9 træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. §§ 152, 153 og 224 i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22-26 og 31, træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 4. (Udelades)
Lov nr. 262 af 16. marts 2016 (Indførelse af register over reelle ejere) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Erhvervsministeren kan herunder fastsætte, at forskellige dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte overgangsregler.
Lov nr. 395 af 2. maj 2016 (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2-7. (Udelades)
Lov nr. 631 af 8. juni 2016 (Gennemførelse af ændringer i revisordirektivet og valgmuligheder i forordningen om særlige krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 17. juni 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-8. (Udelades)
Lov nr. 1549 af 13. december 2016 (Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFI̕er, aflønningsregler for finansielle virksomheder m.v., lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 18
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 53, 63-75, 82 og 92, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 77 og 78. Erhvervsministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 4. En ansat, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, varetager en stilling i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som indebærer, at den ansatte skal identificeres som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 86, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om sin egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 5, jf. § 313 a i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 87, i forbindelse med at instituttet identificerer den pågældende som nøgleperson ved lovens ikrafttræden. For disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 64, stk. 2 og 3, jf. § 313 a i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 87, er opfyldt.
Stk. 5. § 312 b i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 86, finder anvendelse på aftaler, der indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 6. § 313 b i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 87, finder ikke anvendelse for eksponering mod eller sikkerhedsstillelse fra ansatte i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der identificeres som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 86, hvis eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen er bevilget før lovens ikrafttræden, eller før den ansatte blev identificeret som nøgleperson.
Stk. 7-8. (Udelades)
Lov nr. 1721 af 27. december 2016 (Ændring af reglerne for tinglysning og realkreditbelåning vedrørende visse tele-, energiforsynings- og vandforsyningsvirksomheder) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 60 af 16. januar 2017 (Bestemmelser om indsamling og registrering af data m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 19. januar 2017.
Erhvervsministeriet, den 31. januar 2017
Brian Mikkelsen
/ Jesper Berg
Bilag 1
Pengeinstitutvirksomhed
-
Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler.
-
Udlånsvirksomhed, herunder blandt andet
– forbrugerkreditter,
– realkreditlån,
– factoring og diskontering,
– handelskreditter (inkl. forfatering),
– finansiel leasing.
-
Betalingstjenester som omfattet af bilag 1 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.
-
Udstedelse og administration af andre betalingsmidler (for eksempel rejsechecks og bankveksler), i det omfang denne aktivitet ikke er dækket af nr. 3.
-
Sikkerhedsstillelse og garantier.
-
Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.
-
Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.
-
Pengeformidling (money broking).
-
Kreditoplysninger.
-
Boksudlejning.
-
Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
-
Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter samt pantebreve.
-
Øvrig virksomhed i forbindelse med omsætning af penge og kreditmidler.
-
Udstedere af elektroniske penge.
Bilag 2
Kreditinstitutvirksomhed
-
Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler.
-
Udlånsvirksomhed, herunder blandt andet
a) forbrugerkreditter,
b) realkreditlån,
c) factoring og diskontering,
d) handelskreditter (inkl. forfatering).
-
Finansiel leasing.
-
Betalingstjenester som omfattet af bilag 1 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.
-
Udstedelse og administration af andre betalingsmidler (for eksempel rejsechecks og bankveksler), i det omfang denne aktivitet ikke er dækket af nr. 4.
-
Sikkerhedsstillelse og garantier.
-
Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende
a) pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.),
b) valutamarkedet,
c) finansielle futures og optioner,
d) valuta- og renteinstrumenter,
e) værdipapirer.
-
Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.
-
Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.
-
Pengeformidling (money broking).
-
Porteføljeadministration og -rådgivning.
-
Opbevaring og forvaltning af værdipapirer.
-
Kreditoplysninger.
-
Boksudlejning.
-
Udstedelse af elektroniske penge.
Bilag 3
Realkreditvirksomhed
-
Ydelse af lån mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkredit obligationer eller andre værdipapirer.
-
Ydelse af lån uden pant i fast ejendom til offentlige myndigheder eller mod selvskyldnerkaution fra en offentlig myndighed.
-
Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
-
Opbevaring og forvaltning af egne realkreditobligationer og egne andre værdipapirer.
Bilag 4
Investeringsservice
AFSNIT A
-
Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
-
Udførelse af ordrer med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter for investorers regning.
-
Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
-
Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
-
Investeringsrådgivning.
-
Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter eller placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.
-
Placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtigelse.
-
Drift af multilaterale handelsfaciliteter.
-
Opbevaring og forvaltning for investorers regning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, herunder depotvirksomhed og tjenesteydelser knyttet til en eller flere af de i nr. 1-8 nævnte aktiviteter.
AFSNIT B
-
Boksudlejning.
-
Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i transaktionen.
-
Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.
-
Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.
-
Investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former for generelle anbefalinger vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
-
Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.
-
Investeringsservice og investeringsaktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser af den type, der er omhandlet i dette bilag vedrørende det underliggende instrument for derivaterne omfattet af bilag 5, nr. 5-7 og 10, når disse er knyttet til investeringsserviceydelsen eller accessoriske tjenesteydelser.
-
Formidling og rådgivning om lån og kreditter til gearede investeringer.
Bilag 5
Instrumenter
- Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder
a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser,
b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer, og
c) alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer nævnt under litra a eller b kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference,
-
pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter,
-
andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. eller lov om investeringsforeninger m.v. og andele i andre institutter for kollektiv investering,
-
optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende værdipapirer, valutaer, renter eller afkast eller andre derivater, finansielle indeks eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant,
-
optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør),
-
optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk, såfremt de handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,
-
optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, der ikke er omfattet af nr. 6, og som kan afvikles fysisk og ikke har noget kommercielt formål, som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin,
-
kreditderivater,
-
finansielle differencekontrakter (CFD’er),
-
optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, emissionstilladelser eller inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør), samt enhver anden derivataftale vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indeks og mål, som ikke er omfattet af de øvrige numre, og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin, og
-
valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.
Bilag 6
Funktioner (opgaver) omfattet af kollektiv porteføljeforvaltning
-
Investeringsforvaltning.
-
Administration:
a) Juridiske og regnskabsmæssige tjenesteydelser i forbindelse med fondsforvaltning.
b) Kundeforespørgsler.
c) Fastsættelse af den indre værdi samt emissions- og indløsningspriser (herunder selvangivelser).
d) Kontrol med overholdelse af lovgivningen (compliance).
e) Ajourføring af investorregistre.
f) Fordeling af overskud (udlodning og henlæggelse af overskud).
g) Emission og indløsning af andele.
h) Kontraktetablering (herunder udstedelse af investeringsbeviser).
i) Registrering.
- Markedsføring.
Bilag 7
Forsikringsvirksomhed - skade
Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser.
-
Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme): summaforsikring, erstatning af økonomiske tab, kombinationer heraf og personbefordring.
-
Sygdom: summaforsikring, erstatning af økonomiske tab og kombinationer heraf.
-
Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel): alle skader på motordrevne landkøretøjer og ikkemotordrevne landkøretøjer.
-
Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer: alle skader på jernbanekøretøjer.
-
Kaskoforsikring for luftfartøjer: alle skader på luftfartøjer.
-
Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder: alle skader på flodfartøjer, indsøfartøjer og havfartøjer.
-
Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods): alle skader på transporterede varer eller bagage uanset arten af transportmidlet.
-
Brand og naturkræfter: alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af brand, eksplosion, storm, naturkræfter (bortset fra storm), kerneenergi og jordskred.
-
Andre skader på ejendom: alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyldes hagl eller frost eller har andre årsager af enhver art, f.eks. tyveri, undtagen dem, der er anført under nr. 8.
-
Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer: ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
-
Ansvarsforsikring for luftfartøjer: ethvert ansvar hidhørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
-
Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder: ethvert ansvar hidhørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).
-
Almindelig ansvarsforsikring: ethvert ansvar, der ikke er anført under numrene 10, 11 og 12.
-
Kredit: almindelig insolvens, eksportkredit, salg på afbetaling, hypotekforsikring og landbrugsforsikring.
-
Kaution: direkte kaution og indirekte kaution.
-
Diverse økonomiske tab: arbejdsløshedsrisici, inkassotab (almindeligt), dårligt vejr, tab af fortjeneste, fortsatte generalomkostninger, uforudsete handelsudgifter, tab af salgsværdi, husleje- eller indtægtstab, indirekte handelstab bortset fra de ovenfor nævnte, ikkeforretningsmæssige økonomiske tab og andre økonomiske tab.
-
Retshjælpsforsikring: retshjælpsforsikring.
-
Assistance: assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted.
Bilag 8
Forsikringsvirksomhed - liv
Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser.
I. Almindelig livsforsikring:
a) Livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live og livsforsikring med tilbagebetaling af præmier),
b) renteforsikring,
c) komplementære forsikringer tegnet i tilknytning til livsforsikring (navnlig forsikring mod legemsbeskadigelse, herunder erhvervsudygtighed, og forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestilfælde eller forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom).
II. Ægteskabs- og fødselsforsikring:
a) Forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab;
b) forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel.
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonde:
a) Livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, og forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel),
b) renteforsikring.
IV. Permanent health insurance (langvarig sygeforsikring): sygeforsikring, som indgås for en lang periode og er uopsigelig fra selskabets side i hele perioden.
V. Tontinevirksomhed: virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitalisering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de afdødes arvinger eller begunstigede.
VI. Kapitaliseringsvirksomhed: virksomhed, der er baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærmere fastsat varighed og beløbsstørrelse mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regelmæssige indbetalinger.
Officielle noter
- Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013 om ændring af direktiv 2009/138/EF (Solvens II) for så vidt angår datoerne for dets gennemførelse og anvendelse og datoen for ophævelse af visse direktiver (Solvens II), EU-Tidende 2013, nr. L 341, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed), EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 1 dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149, (DGSD), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet). I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84, Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 18, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 1 (CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
Kilde: Retsinformation.dk