Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 197

§ 197. Med henblik på at sikre, at finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirksomheder årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 196, og at finansielle virksomheders koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder er i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, kan Finanstilsynet

  1. yde vejledning,

  2. påtale overtrædelser og

  3. påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

Kilde: Retsinformation.dk