Bekendtgørelse af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) § 2

§ 2. Loven gælder for fiskeri i saltvand og ferskvand, jf. § 3, nr. 3 og 4, for opdræt af fisk og for omsætning m.v. af fisk samt for områder, der er omfattet af EU-retsakter på fiskeriets område. Miljø- og fødevareministeren3) kan træffe bestemmelse om, at loven eller dele heraf også skal gælde for alger.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at loven og regler fastsat i medfør af loven også skal gælde for fisk, der landes her i landet, selv om fiskeriet ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Regler, der fastsættes i medfør af loven, kan udstedes for hele landet eller for nærmere angivne lokalområder. Reglerne kan omfatte alle eller enkelte former for fiskeri, jf. kapitel 4.

Kilde: Retsinformation.dk