§ Bekendtgørelse af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) · kapitel 26 af 48
Kapitel 2 – Rådgivende udvalg
LBK nr 17 af 04/01/2017
§ 4. Til rådgivning om gennemførelse af lovens bestemmelser nedsætter miljø- og fødevareministeren følgende udvalg:
-
EU-fiskeriudvalget, jf. § 5.
-
Udvalget for Erhvervsfiskeri, jf. § 6.
-
Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje, jf. § 7.
-
Udvalget for Muslingeproduktion, jf. § 6 a.
Stk. 2. Ministeren kan herudover nedsætte udvalg for lokalområder, jf. § 8.
§ 5. EU-fiskeriudvalget rådgiver miljø- og fødevareministeren om stillingtagen til Den Europæiske Unions fiskeripolitik og om udarbejdelse af de regler, der er nødvendige for at gennemføre de i § 10 nævnte EU-retsakter på fiskeriets område.
Stk. 2. (Ophævet)
§ 6. Udvalget for Erhvervsfiskeri rådgiver miljø- og fødevareministeren om planlægning og udarbejdelse af regler om udøvelse af og regulering af det erhvervsmæssige fiskeri samt om fangstkapaciteten, redskabsanvendelse m.v. og om udarbejdelse af regler vedrørende førstegangsomsætningen af fisk.
Stk. 2. (Ophævet)
Stk. 3. (Ophævet)
§ 6 a. Udvalget for Muslingeproduktion rådgiver miljø- og fødevareministeren om initiativer til fremme af en bæredygtig erhvervsmæssig udvikling af fiskeri og opdræt af muslinger, østers og andre toskallede bløddyr, herunder om udarbejdelse af regler om fiskeri og opdræt. Udvalget rådgiver endvidere andre myndigheder, der udsteder og administrerer regler, som påvirker den erhvervsmæssige udnyttelse af muslinger, østers og andre toskallede bløddyr.
Stk. 2. (Ophævet)
§ 7. Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje rådgiver miljø- og fødevareministeren om fastsættelse af regler, der gælder for rekreativt fiskeri og ferskvandsfiskeri samt om fiskepleje.
Stk. 2. (Ophævet)
§ 8. Miljø- og fødevareministeren kan nedsætte udvalg, der skal rådgive med henblik på udarbejdelse af fiskeriregler for et nærmere afgrænset lokalområde.
Stk. 2. (Ophævet)
§ 9. Miljø- og fødevareministeren fastsætter forretningsordenen for de i §§ 5-8 nævnte udvalg og udpeger udvalgenes formænd.
Stk. 2. I forretningsordenen fastlægges udvalgenes sammensætning, herunder hvilke organisationer der skal være repræsenteret i det enkelte udvalg, og antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller grupper af organisationer.
Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at udvalgene for en periode eller med henblik på drøftelse af enkelte spørgsmål udvides med personer med særlig sagkundskab eller repræsentanter for andre myndigheder eller organisationer end dem, der indgår i udvalgets sammensætning. Ministeren kan herudover nedsætte underudvalg.