Straffuldbyrdelsesloven § 67

§ 67. En indsat skal af kriminalforsorgsområdet ikendes disciplinærstraf

  1. ved overtrædelse af § 32,

  2. ved udeblivelse, undvigelse eller forsøg herpå,

  3. ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten efter § 38, stk. 1,

  4. ved nægtelse af afgivelse af urinprøve efter § 60 a,

  5. ved indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,

  6. ved overtrædelse af de regler eller anvisninger, der gælder for rygning i institutionen,

  7. ved overtrædelse af straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen,

  8. ved overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf, og

  9. ved overtrædelse af regler fastsat af kriminalforsorgsområdet, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf.

Kilde: Retsinformation.dk