Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 56
§ 56. Et medlem, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, er udløbet, har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering.
Stk. 2. Et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 og 2 giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, jf. dog § 55, stk. 2. Forlængelsen omregnes til uger ved at dele antallet af timer med 37. Der afrundes til nærmeste antal hele uger.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, om, hvad der kan sidestilles med løntimer ved forlængelsen af dagpengeperioden, og om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes oplysninger om løntimer til indkomstregisteret, kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelsen.
Udbetaling af dagpenge
Kilde: Retsinformation.dk