Bekendtgørelse af lov om vandløb § 40
§ 40. Vandløbsmyndigheden fastsætter, hvilket område der skal høre under pumpelaget, og udfærdiger en vedtægt for laget. Vedtægten tinglyses på de ejendomme, der er medlem af laget, og på de ejendomme, der i øvrigt yder bidrag til laget.
Stk. 2. Vedtægten for Digelaget for Marsken ved Tønder skal indeholde bestemmelser om Miljø- og Fødevareministeriets tekniske tilsyn med havdiget fra rigsgrænsen til Højer, havdiget fra Højer til Emmerlev, Højer Sluse med tilhørende bygninger, øvrige værker og arealer samt Snuromdiget. Bestemmelserne fastsættes af miljø- og fødevareministeren.
Kilde: Retsinformation.dk