Pensionsloven § 49

§ 49. Ved fastsættelse af pension for kalenderåret anvendes følgende beløb:

  1. Grundbeløb efter § 12 udgør 69.648 kr. årligt.

  2. Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 7, udgør 295.900 kr.

  3. Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt for enlige 72.336 kr. i 2013, 72.336 kr. i 2014, 72.711 kr. i 2015 og 73.086 kr. i 2016 og følgende år. For gifte og samlevende udgør pensionstillægget årligt 34.968 kr. i 2013, 34.968 kr. i 2014, 35.343 kr. i 2015 og 35.718 kr. i 2016 og følgende år. I perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.

  4. Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 204.300 kr.

  5. Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 65.300 kr. for enlige og 131.000 kr. for gifte og samlevende.

  6. Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 18.800 kr. for enlige og 37.200 kr. for gifte og samlevende.

  7. Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 78.900 kr.

  8. Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 208.176 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 57.000 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen 176.952 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 49.000 kr.

  9. Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 176.952 kr.

  10. Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 70.900 kr. for enlige og 112.400 kr. for gifte eller samlevende.

  11. For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 348.500 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 230.500 kr. i indtægtsgrundlaget.

  12. Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

  13. Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk. 2, udgør 1/40 af førtidspensionen.

  14. Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 5.760 kr. årligt.

Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med en anden person end ægtefællen eller partneren.

Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1 samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og jf. § 49 a. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2002. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres dog første gang den 1. januar 2014.

Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12-14, samt i §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 5. Det beløb, der medfører, at varmetillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.

Stk. 6. De i stk. 1 anførte beløb nedsættes forholdsmæssigt, hvis opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret.

Bestemmelser om beløb og regulering for årene 2016-2023

Kilde: Retsinformation.dk