Pensionsloven § 15 e

§ 15 e. Ved opsætningens ophør opgør Udbetaling Danmark venteprocenten for opsætningsperioden, jf. dog stk. 3. Venteprocenten opgøres som forholdet mellem antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet. Venteprocenten afrundes til nærmeste hele procent.

Stk. 2. Har folkepensionen været opsat i to perioder, jf. § 15 b, stk. 3, opgøres venteprocenten for den opsatte pension som summen af venteprocenterne for hver periode.

Stk. 3. Ved opsætningens ophør ved død, jf. § 15 c, stk. 4, beregnes der ikke venteprocent, og der udbetales ikke engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, efter ophøret.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af venteprocenten.

Kilde: Retsinformation.dk