Luftfartsloven § 25
§ 25. Dansk luftfartøj, som benyttes til luftfart efter denne lov, skal have luftdygtighedsbevis udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller godkendt af denne.
Stk. 2. Udenlandsk fartøj skal ved luftfart inden for dansk område have enten luftdygtighedsbevis som i stk. 1 omhandlet eller et af fremmed stat udstedt eller godkendt bevis, som ifølge overenskomst med denne stat skal anerkendes her i riget.
Stk. 3. Luftfartøj, som ikke har luftdygtighedsbevis som i stk. 1 eller 2 omhandlet, kan af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen få meddelt særlig tilladelse til luftfart. Sådan tilladelse kan når som helst tilbagekaldes.
Kilde: Retsinformation.dk