Luftfartsloven § 2

§ 2. Luftfart inden for dansk område kan kun finde sted med luftfartøj, som har:

a) dansk nationalitet eller

b) nationalitet i fremmed stat, med hvilken der er sluttet overenskomst om ret til sådan fart, eller

c) særlig tilladelse af transport-, bygnings- og boligministeren.

Stk. 2. Tilladelse som nævnt i stk. 1, litra c, skal gøres afhængig af sådanne vilkår, som i det enkelte tilfælde findes påkrævet for at sikre, at luftfarten foregår på betryggende måde, eller som i øvrigt findes nødvendige af almene hensyn. Tilladelsen kan når som helst tilbagekaldes.

Kilde: Retsinformation.dk