Luftfartsloven § 144 b

§ 144 b. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler for kommissionens virksomhed.

Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan pålægge havarikommissionen specielle opgaver, der har et generelt flyvesikkerhedsmæssigt sigte.

Stk. 3. Ved en undersøgelse i forbindelse med sådanne opgaver gælder det i § 144 a anførte.

Stk. 4. Rapport om undersøgelser i henhold til stk. 2 afgives til transport-, bygnings- og boligministeren og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Ministeren bestemmer, hvorvidt rapporten skal offentliggøres.

Stk. 5. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal efter anmodning bistå kommissionen i dens arbejde.

Stk. 6. Kommissionen kan genoptage en afsluttet undersøgelse, såfremt der fremkommer nyt og væsentligt materiale i sagen.

Stk. 7. Transport-, bygnings- og boligministeren kan på ethvert tidspunkt pålægge kommissionen at foretage yderligere undersøgelser i en sag.

Kilde: Retsinformation.dk