Kapitel 3 – Videregående uddannelse for voksne

Formål og indhold

§ 10. Videreuddannelsessystemet på de videregående niveauer omfatter følgende uddannelser:

1. Akademiuddannelse.

2. Diplomuddannelse.

3. Masteruddannelse.

§ 11. En videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet skal udgøre et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der afsluttes med et afgangsprojekt, der dokumenterer, at niveauet for den pågældende uddannelse er opnået, jf. §§ 12, 13 og 14.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddannelsen måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem.

Stk. 3. En videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet kan gennemføres som

1. en uddannelse, som uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om (reguleret forløb), eller som

2. en uddannelse, der tilrettelægges i en personlig uddannelsesplan (fleksibelt forløb).

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter aftale med den pågældende minister godkende, at videregående uddannelser, som andre ministre har fastsat regler om, indgår som regulerede forløb i videreuddannelsessystemet. De pågældende uddannelser finansieres efter de regler, der gælder for uddannelserne.

§ 12. Akademiuddannelse skal gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau.

Stk. 2. Akademiuddannelse har et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1/10 årsværk.

Stk. 3. Akademiuddannelse, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en erhvervsakademiuddannelse.

Stk. 4. En akademiuddannelse giver ret til betegnelsen AU. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse.

§ 13. Diplomuddannelsen skal gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

Stk. 2. Diplomuddannelsen har et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1/5 årsværk.

Stk. 3. Diplomuddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse.

Stk. 4. En diplomuddannelse giver ret til betegnelsen Diplom. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse.

§ 14. Masteruddannelsen skal gennem udvikling på videnskabeligt grundlag af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

Stk. 2. Masteruddannelsen har normalt et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1/5 årsværk.

Stk. 3. Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.

Stk. 4. En masteruddannelse giver ret til betegnelsen Master. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse.

Adgang til uddannelserne og individuel kompetencevurdering

§ 15. Adgang til videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse på mindst følgende niveau, jf. dog stk. 6, nr. 2:

1. Til akademiuddannelse: En ungdomsuddannelse eller en grunduddannelse for voksne.

2. Til diplomuddannelse: En erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse gennemført som et reguleret forløb eller et særligt indgangsforløb til diplomuddannelsen.

3. Til masteruddannelse: En mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb.

Stk. 2. Et fleksibelt forløb kan efter den modtagende institutions konkrete vurdering give adgang til en uddannelse på det følgende niveau i videreuddannelsessystemet.

Stk. 3. Ud over den adgangsgivende uddannelse skal ansøgeren have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse for at kunne optages på en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet, jf. dog stk. 6, nr. 3.

Stk. 4. Til de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte uddannelser optagerinstitutionen ansøgere, som har realkompetence, der efter en individuel kompetencevurdering anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Institutionen kan i øvrigt optage ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgang til uddannelserne.

Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om,

1. at andre uddannelser, herunder private, kan give adgang til uddannelserne i videreuddannelsessystemet,

2. særlige adgangskrav til en uddannelse og

3. fravigelse af kravet om erhvervserfaring.

Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren kan fravige kravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring, jf. stk. 3, for så vidt angår optagelse på Forsvarets militære diplomuddannelse.

§ 15 a. Individuel kompetencevurdering har til formål at give ansøgeren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og kompetencer (realkompetencer) i forhold til en akademiuddannelse eller en diplomuddannelse. Anerkendelse af kompetence sker på baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering af deltagerens individuelle kompetencer i forhold til adgangskrav til uddannelsen eller målbeskrivelserne i uddannelsesreglerne.

Stk. 2. Anerkendelse af realkompetencer gives af den institution, der har gennemført kompetencevurderingen efter ansøgerens anmodning, jf. dog stk. 6 og § 15 b, stk. 3.

Stk. 3. Anerkendelse gives i form af

1. bevis for adgang til en uddannelse eller til dele af en uddannelse, jf. § 15,

2. bevis for dele af en uddannelse, jf. § 20, eller

3. bevis for fuldført uddannelse, jf. § 21.

Stk. 4. Individuel kompetencevurdering foretages efter anmodning fra ansøgeren. Når vurderingen skal give grundlag for ansøgning om adgang til en uddannelse, gennemføres kompetencevurderingen forud for optagelsen.

Stk. 5. Ansøgeren fremlægger fornøden dokumentation for de kompetencer, der ønskes vurderet.

Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen kan afslå at iværksætte en realkompetencevurdering, hvis den skønner, at ansøgerens dokumenterede kompetencer ikke eller kun i begrænset omfang svarer til adgangskravene til eller målene for den uddannelse eller de uddannelsesdele, som kompetencerne ønskes vurderet i forhold til.

§ 15 b. Kompetencevurdering foretages af uddannelsesinstitutionen i forhold til de uddannelser og dele heraf, som institutionen er godkendt til at udbyde, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Personer, der deltager i individuel kompetencevurdering, er ud over reglerne om uddannelsens mål ikke omfattet af de regler, der i øvrigt gælder for studerende på institutionen.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencevurdering, herunder om tilrettelæggelse, varighed og gennemførelse, samt om beviset og de rettigheder, beviset giver.

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til kvalifikationer for personer, der foretager individuel kompetencevurdering.

Kapitel 3 a

Bortfald af udbudsgodkendelse

§ §§ 15 c-15 g. (Ophævet)

§ 15 h. En udbudsgodkendelse kan bortfalde, hvis uddannelses- og forskningsministeren finder, at der ikke længere er behov for, at uddannelsen udbydes af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra uddannelses- og forskningsministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger med henblik på overholdelse af de regler, der påhviler institutionen efter loven.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge en institution, der ophører med at udbyde en uddannelse, at afslutte igangværende uddannelsesforløb efter en plan godkendt af uddannelses- og forskningsministeren.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge en institution at optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres uddannelse som følge af, at den institution, som de studerende er optaget på, ophører eller er ophørt med at udbyde den pågældende uddannelse. Det er en betingelse, for at give påbud efter 1. pkt., at institutionen er godkendt til at udbyde uddannelsen.

Kapitel 3 b

Udbud i udlandet

§ 15 i. Uddannelses- og forskningsministeren godkender et erhvervsakademis, en professionshøjskoles, en maritim uddannelsesinstitutions, en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitutions og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af uddannelser, som institutionen efter lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner kan godkendes til at udbyde i Danmark.

Stk. 2. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret institutionen eller udbuddet positivt.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet og kan herunder fravige bestemmelser i loven.

Tilrettelæggelse af uddannelserne m.v.

§ 16. For akademiuddannelser og diplomuddannelse som regulerede forløb gælder bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. For masteruddannelser som regulerede forløb ved universiteterne gælder bestemmelserne om tilrettelæggelse, udbud m.v. for deltidsuddannelser i lov om universiteter (universitetsloven). For masteruddannelser som regulerede forløb ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner gælder bestemmelserne om tilrettelæggelse, udbud m.v. for deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

§ 17. Et fleksibelt forløb kan tilrettelægges af uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelse for voksne på uddannelses- og forskningsministerens område på samme niveau og inden for afgangsprojektets fagområde. Institutionen fastsætter en personlig uddannelsesplan for ansøgeren. Planen udarbejdes i samarbejde med og efter vejledning af ansøgeren og skal beskrive ansøgerens samlede uddannelsesforløb, herunder afgangsprojektet.

Stk. 2. Afgangsprojektet gennemføres ved den institution, der har udarbejdet uddannelsesplanen. Afgangsprojektet kan gennemføres på heltid eller deltid.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan tilrettelægge fleksible forløb, hvis institutionen ikke overholder regler om fleksible forløb efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 4. Hvis uddannelsen ikke er gennemført inden for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen.

Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesplaner.

Stk. 6. I forbindelse med fastsættelse af uddannelsesplanen træffer institutionen de nødvendige aftaler med andre uddannelsesinstitutioner.

§ 18. I fleksible forløb indgår uddannelseselementer fra eksisterende uddannelser på uddannelses- og forskningsministerens område, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført.

Stk. 2. I fleksible forløb kan der tillige indgå uddannelseselementer, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført, fra eksisterende uddannelser, der hører under andre ministre eller kommunalbestyrelser, samt private uddannelseselementer. Desuden kan der indgå uddannelseselementer fra uddannelser ved udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Stk. 3. Hvert uddannelseselement gennemføres og finansieres efter de regler, der gælder for det pågældende uddannelseselement. Den enkelte institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement, der gennemføres på institutionen.

§ 19. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1. regulerede forløb, herunder

a) generelle regler og regler om enkelte grupper af regulerede forløb, og regler om

b) særlige, afsluttende uddannelsesforløb (påbygningsforløb) og

2. fleksible forløb, herunder om kravene til afgangsprojekter og til sammensætningen af uddannelseselementer i de fleksible forløb.

Godskrivning

§ 20. Uddannelsesinstitutionen kan godkende, at allerede gennemførte uddannelseselementer eller anerkendte kompetencer i øvrigt efter en individuel kompetencevurdering, jf. § 15 a, kan erstatte dele af et reguleret forløb.

§ 20 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan for en eller flere diplomuddannelser i ledelse fastsætte regler om, at uddannelseselementer, der er gennemført som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau og certificeret, jf. stk. 2 og 3, erstatter moduler af diplomuddannelsen.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren nedsætter et uafhængigt råd til at forestå certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau. Rådet træffer efter indstilling fra et fagligt ekspertudvalg afgørelse om certificering af et uddannelseselement. Afgørelser, som rådet træffer, kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Rådet fører tilsyn med certificerede uddannelseselementer.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om certificering, rådet og de faglige ekspertudvalg, herunder om sammensætning af rådet og de faglige ekspertudvalg, sekretariatsbetjening af rådet, rådets behandling af ansøgninger om certificering, kriterier for certificering og gebyr for behandling af ansøgning om certificering.

Uddannelsesbeviser

§ 21. Uddannelsessøgende, der har gennemført en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet eller har fået vurderet og anerkendt realkompetencer svarende hertil, har ret til at få et uddannelsesbevis herfor. Beviset udstedes af den uddannelsesinstitution, hvor afgangsprojektet eller realkompetencevurderingen er gennemført.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bevisernes udformning og udstedelse.

Vejledning og information

§ 22. Uddannelsesinstitutionerne skal vejlede og informere de uddannelsessøgende før og under uddannelserne. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom og om samarbejde mellem de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelse i videreuddannelsessystemet.