Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 109

§ 109. Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse efter kapitel 15 bortset fra § 82, stk. 4, til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.

Stk. 2. Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter denne lovs § 82, jf. § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 4 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og regler udstedt i medfør af § 12, stk. 2 og 3, § 13, stk. 2, og § 27, stk. 7 og 8, i samme lov finder tilsvarende anvendelse på kommunernes medfinansiering af udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82.

Stk. 3. Kommunens bidrag efter stk. 2 udgør 50 pct. af statens udgifter.

Kilde: Retsinformation.dk